De sagde, vi skulle have vundet

- Alle var simpelthen så søde. De sagde, vi skulle have vundet, lød det fra 'Vild med dans'-sølvvinderne Silas og Malena, der tog imod opkald fra Ekstra Bladets læsere

Silas Holst og Malena Belafonte måtte nøjes med sølv i denne omgang 'Vild med dans'. (Foto: Mogens Flindt)
Silas Holst og Malena Belafonte måtte nøjes med sølv i denne omgang 'Vild med dans'. (Foto: Mogens Flindt)

- Halooo? Er det Malena? Det er Ingrid. Kan du høre mig?

Der var knas med teknikken i de første to minutter, da modellen Malena Belafonte og danseren Silas Holst tog imod de første opkald fra Ekstra Bladets danseglade læsere.

Men der kom hurtigt styr på apparaterne, og de to dansere, der har trodset formiddagens tømmermænd, kunne derefter lægge øre til folkets hyldest.

- Malena, jeg har bare stemt på jer hele vejen igennem, og jeg synes, at I skulle have vundet, sagde Lotte.

- Nårh, hvor er du sød. Vi har i hvert fald gjort vores bedste for at give jer et godt program, svarede Malena Belafonte, før den efter stemmen at dømme midaldrende dame refererede til nogle fælles bekendte.

Ringede fra Thailand
- Det var rigtig dejligt, fortalte Silas efterfølgende til ekstrabladet.dk.

- Folk var simpelthen så søde. Der var kun positive henvendelser. Og de sagde, at vi skulle have vundet.

- Det mest overraskende var nok, at der var en person, der ringede helt fra Thailand, hvorfra han havde fulgt med i programmet, sagde den trætte danser, der ikke havde tømmermænd, men derimod både var syg og på smertestillende piller.

- Det er nu ikke svineinfluenza. Bare sådan lidt almindelig feber, grinede Silas Holst.

Malena Belafonte havde heller ikke drukket mere end en halvt glas i aftes. Og hun kom ligeledes opmuntret ud fra telefonrummet.

- Hvor var de søde. Der var en pige, der ringede ind og sagde, at vi havde ændret hendes liv. At dansen havde fået hende til at se helt anderledes på tilværelsen.

- Det blev jeg virkelig rørt, fortalte Malena.

VInderne Casper og Vickie Jo tager telefoner klokken 12.30 - 13.3033471207.

1 af 2 Silas og Malena nød en time i selskab med Ekstra Bladets læsere. (Foto: Benjamin Kürstein)
2 af 2 Silas Holst og Malena Belafonte måtte nøjes med sølv i denne omgang 'Vild med dans'. (Foto: Mogens Flindt)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!