Vickie og Casper satser på en vild freestyle

- Jeg ville jeg da være en sølle sportsmand, hvis jeg ikke håbede på, at vinderen blev mig, siger Casper Elgaard før aftenens 'Vild med dans'-finale

– Vi har heldigvis været forskånet for skadestuebesøg de seneste fem uger, så jeg føler, at vores kampform er fin. Min krop er øm hele vejen igennem, men uden skader. Og Vickie Jos knæ har det meget bedre, selv om det ikke er helt godt endnu.

Racerkøreren Casper Elgaard er jyde nok til at underspille sine muligheder, så det vildeste, Ekstra Bladet kan få ham til, er at indrømme, at han håber at give Silas og Malena baghjul. Frygten for nemesis stikker alt for dybt til, at der skal begås hybris.

Spændende og sjove ting
– Ligesom de andre skal vi danse tre forskellige danse, og vi glæder os især til at vise vores freestyle, som er fyldt med spændende og sjove ting. Vi håber meget, at den vil overraske, fordi den ikke er som det, de fleste forventer, vi vil lave, siger Casper.

Faktisk betegner han dansen som ’et skrald fra start til slut’.

– Jeg føler mig rigtig godt klædt på til at danse finale. Egentlig kan jeg slet ikke komme i tanker om noget, jeg er bange for i den sammenhæng. Vi har trænet alt helt igennem, så det sidder godt fast. Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, hvad der skulle gå galt.

Vickie Jo har prøvet det før, men for Casper er en finale i ’Vild med dans’ noget helt nyt. Alligevel føler han sig allerede heldig.

Har prøvet det før
– Som min kone Lise Marie flere gange har sagt, så har jeg aldrig kunnet danse. Derfor er dette en sejr for mig uanset udfaldet i aften.

Som jeg ser det, har jeg alt at vinde og slet intet at tabe.

Parret er enige om, at det bliver en tæt og meget spændende finale.

– Lige meget hvem af os der vinder, vil det være fuldt fortjent. Og der er ingen tvivl om, at det bliver tæt.

Men selvfølgelig ville jeg da være en sølle sportsmand, hvis jeg ikke håbede på, at vinderen blev mig, griner han.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere