Ingen svineinfluenza-panik hos X Factor

I Sverige er Idols-jurymedlemmerne kommet foran i H1N1-vaccinekøen. DR har ingen planer om at følge TV4's eksempel

DR's underholdningschef Jan Lagermand Lundme har ikke overvejet at presse på for at få X factor-dommerne vaccineret mod H1N1. (Foto: DR)
DR's underholdningschef Jan Lagermand Lundme har ikke overvejet at presse på for at få X factor-dommerne vaccineret mod H1N1. (Foto: DR)

Det ramte tirsdag forsiden af den svenske tabloidavis KVÄLLSposten, da det kom frem, at de to tv-værter på talentprogrammet Idols var kommet foran i køen til vaccine mod svineinfluenza - eller H1N1.

Begrundelsen var, at de to værter - Laila Bagge og Andreas Carlsson - var i berøring med utrolig mange forskellige mennesker i løbet af programrækken og derfor var ekstra udsat for smittefare.

Hos DR har man dog ingen planer at at følge vores broderfolks eksempel.

- Jeg må indrømme, at jeg slet ikke har tænkt i de baner at skulle få vaccineret vores X Factor-værter. Vi har selvfølgelig haft udfordringerne med H1N1 i baghovedet, men ikke planlagt noget i stil med eksemplet fra Sverige, siger underholdningschef i DR, Jan Lagermand Lundme til ekstrabladet.dk

Skulle uheldet være ude, er Lundme overbevist om, at DR er i stand til finde en løsning på problemet.

- Hvis det sker, så finder vi nok ud af det. Vi har ikke nogen decideret svineinfluenza-nødplan liggende i skuffen, og selv om det bliver en udfordring at skulle finde en X Factor-dommervikar i tilfælde af akut sygdom, så skal det nok løse sig på den ene eller den anden måde, siger Jan Lagermand Lundme.

1 af 2 Den svenske Idols-vært Laila Bagge kom foran i køen. (Foto: Daniel Ohlsson/TV4)
2 af 2 DR's underholdningschef Jan Lagermand Lundme har ikke overvejet at presse på for at få X factor-dommerne vaccineret mod H1N1. (Foto: DR)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere