Dommerne: Derfor røg Lisa ud

Dommerne i Vild med dans var meget overraskede over, at Lisa Lents og Michael Olesen fredag måtte sige farvel til showet. De giver her deres bud på, hvorfor favoritten røg ud

Lisa Lents kunne ikke forstå, at det blev til et tidligt farvel. Det kan Jens Verner dog godt give hende en forklaring på. (Foto: Mogens Flindt)
Lisa Lents kunne ikke forstå, at det blev til et tidligt farvel. Det kan Jens Verner dog godt give hende en forklaring på. (Foto: Mogens Flindt)

Da kameraerne var slukkede til Vild med dans-studiet fredag aften, var stemningen trykket og præget af overraskelse.

For ikke ret mange have set Lisa Lents farvel komme allerede i det tredjesidste program. De fire dansedommere, der fredag efter fredag har rost taekwondokæmperen til skyerne, var mindst ligeså overraskede som Lisa selv.

- Vi havde ikke ventet, at det var Michael og Lisa, der røg i dag. Vi undrer os, fordi de er så godt et par, sagde Anne Laxholm og Britt Bendixen efter den overraskende afslutning.

Janteloven spiller ind
De var begge glade for, at det ikke var dem, der skulle tage beslutningen om, hvem af de fire par, der ikke skulle videre til semifinalen.

Og selvom de ikke direkte var dem, der sendte Lisa og Michael ud, så gisner de om, at de måske alligevel har haft en finger med i spillet.

- Jeg ved ikke, om det er fordi, at folket synes, at vi har gjort hende for meget til favorit. Det er måske lidt tanken om, at hun ikke skal tro, at hun er noget, lød det fra Anne Laxholm.

- Måske er det Janteloven, der spiller lidt ind, fulgte Britt op.

For meget facade
Jens Verner var mere skarp i sin kritik af favoritten.

- Man fandt ud af meget tidligt, at hun var god til at danse. Når man er så god, forventer jeg også fra program til program, at man udvikler sig og at man presser sig. Går ud over nogle grænser. Og for mit vedkommende havde jeg håbet på en lille smule mere udvikling fra hende i de sidste par programmer, lød hans forklaring.

- Personligheden og passionen er meget vigtig i dansen. Jeg kunne godt have tænkt, at hun lukkede op for sit inderste. Jeg synes, hun holdt en lille smule facade.

Seks førstepladser
Den kritik var dog ikke noget, som faldt i god jord hos Lisas dansementor Michael Olesen.

- Det er meget svært at blive på toppen. Det er meget nemmere at ryge en vej, og det er nedad. Lisa har fået seks førstepladser i otte programmer. Det taler vist for sig selv, lød hans støtte til sin partner.

1 af 2 Dommerne var glade for, at det var op til seerne at stemme parrene ud i dag. (Foto: Mogens Flindt)
2 af 2 Lisa Lents kunne ikke forstå, at det blev til et tidligt farvel. Det kan Jens Verner dog godt give hende en forklaring på. (Foto: Mogens Flindt)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere