Hun er den nye X Factor vært

Aftenshowet har her til aften løftet sløret for, hvem der bliver den nye vært på X Factor

Signe Mussmann glæder sig til at tage over for Lise Rønne i DR´s underholdningsprogram. (Foto: Rune Johansen)
Signe Mussmann glæder sig til at tage over for Lise Rønne i DR´s underholdningsprogram. (Foto: Rune Johansen)

I dag har ekstrabladet.dk kunne afsløre, at Pernille Rosendahl bliver afløser for Blachman blandt dommerne i Danmarks Radios underholdningshow X Factor, selv om den officielle afsløring lade vente på sig til i morgen.

I Aftenshowet på DR kom det dog frem, hvem der bliver Lise Rønnes afløser som vært.

Nemlig den tidligere P3-vært Signe Muusmann.

- Jeg har sagt ja til X Factor, fordi det er Danmarks bedste og største underholdningsprogram. Personligt er det en kæmpe udfordring at være vært for et så stort og succesfuldt program. Jeg har lavet radio og tv i 10 år, men det er første gang, jeg er vært på et program af denne kaliber. Jeg glæder mig meget, på den dér juleaften-agtige måde og er både stolt og beæret over at være med på X Factor-holdet, siger Signe Muusmann til dr.dk

Mødt Paris Hilton
- Jeg glæder mig på en helt juleaften-agtig måde til liveprogrammerne. Jeg håber, jeg kommer til at ligne en million, nej helst en milliard, siger hun til ritzau.

Signe Muusmann har lavet tv og radio og producerer også hjemmedesignede hårbånd, som blandt andet Paris Hilton har båret.

- Det har givet en ret stor efterspørgsel. Hun er jo et omvandrende brand, som folk betaler penge for at gå med deres ting, for så er deres lykke gjort. At hun så har taget det på, uden at man har 'presset' hende til det, af egen fri vilje - så skal det prøves af, sagde Signe Muusmann ekstrabladet.dk

'Velkommen Signe'
Hos DR er man glad for den nye vært.

- Signe er en superdygtig og erfaren kvinde, der lavet tv og radio hele sit professionelle liv. Hun har den helt rigtige udstråling og balancesans, der er nødvendig i en krævende værtsrolle, hvor man både skal kunne samle alle trådene og brænde helt igennem skærmen til seerne derude. Det er en stor fornøjelse at have Signe på holdet - nu glæder jeg mig bare endnu mere til at komme i gang, siger DR1’s underholdningsredaktør, Jan Lagermand Lundme.

Erstattede Andrea
Hun begyndte hos Danmarks Radio i 1999, hvor hun lavede børneradio- og tv.

Siden har hun blandt andet været en del af 'Morgenhyrderne' på Radio 100 FM, hvor hun afløste Andrea Elisabeth Rudolph, der nu er vært i TV2' s underholdningsshow 'Vild med dans'.

Hun afløser Lise Rønne, som nu er på barselsorlov.

1 af 2 Den nye dommer glæder sig til at ligne 'en milliard', siger hun. Det gør hun næsten allerede her. (Foto: Rune Johansen)
2 af 2 Signe Mussmann glæder sig til at tage over for Lise Rønne i DR´s underholdningsprogram. (Foto: Rune Johansen)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere