Difs sanglærke: Jeg var vildt nervøs

Rene Difs trumfkort i gårsdagens AllStars, 14-årige Lærke Folden, kæmpede med nervøsiteten inden hun skulle på scenen med Aquas 'Around the World'

Lærke har selv været Aqua-fan. (Foto: Kristian Linnemann)
Lærke har selv været Aqua-fan. (Foto: Kristian Linnemann)
Difs kor var euforiske over finalepladsen, og trumfkortet var 14-årige Lærke Folden, der havde kigget Aqua-Lene i kortene, da hun fyrede op under mega-hittet ’Around the World’.

– Jeg var selv Aqua-fan, da jeg var yngre, så jeg har set hende lidt an, fortalte den unge bornholmer, der da også ligner en ny og yngre Lene Nystrøm.

Men verdensstjerne-erfaringen mangler, og det gav sommerfugle i maven, da Lærke skulle synge solo.

– Jeg var helt vildt nervøs, inden jeg skulle på scenen, men da jeg kom på, og koret gik i gang, så forsvandt det heldigvis, sagde sanglærken, der ikke viste tegn på nervøksitet ved pressens kameralinser.
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!