Peter Belli klarer den selv

Peter Belli og Vesterbro-koret har ikke brug for gæstestjerner, men regner med at kunne køre sejren hjem med egne kræfter

Vesterbro-koret kæmper for at vinde en kvart million til Rigshospitalets børneafdeling. Og det klarer sig uden gæstestjerner. (Foto: Jan Sommer)
Vesterbro-koret kæmper for at vinde en kvart million til Rigshospitalets børneafdeling. Og det klarer sig uden gæstestjerner. (Foto: Jan Sommer)
Dif har haft Sys Bjerre, Clemens har Runar, den islandske hitlistesanger, men Belli holder sig til sit Vesterbro-kor og sønnen Michel.

– De andre kan bruge alle de tricks, de vil. Jeg er er helt sikker på, det bedste kor vinder alligevel, fortæller Belli inden aftenens optræden, hvor korene skal synge to sange hver.

– Vi holder på koret, vi holder på koret! forsikrer Belli.

– Det er dem, der skal have æren, ikke Peter Belli, siger den gamle sang-ulv.

– Og vi henter ikke nogen ind udefra, ligesom nogle af de andre har gjort, forklarer han.

Familien hjælper til
Peter Belli er tæt knyttet til sin familie og tror også fast på, det er opskriften på succes i ’AllStars’.

– Vi er os, og vi bliver en stor familie, vi står sammen i koret og om at vinde penge til Rigshospitalets børneafdeling. Det er det, der driver os.

– Vi vil så gerne vinde de penge til børnene, og vi vil også gerne op og synge for dem på gangene, siger Belli, der håber på at have ’AllStars’-vinderchecken på 250.000 kroner med.

Årstiden indbyder til sygdom, og Bellis kor har da heller ikke styret helt uden om snottede næser og ondt i halsen.

Slår os ikke ud
– Der har været nogle stykker fra koret, der har været syge, og det giver også noget på stemmerne, siger Belli, der selv har været sløj i løbet af ugen.

– Ja, både June og jeg har også været nede at ligge, men det er bare med at komme op igen, for der er ingen mulighed for at blive liggende, siger en dedikeret Peter Belli.

– Jeg roser dem hver dag, for de knokler simpelt hen røven ud af bukserne, understreger Peter Belli.

– Jeg har sagt, de ikke må blive kede af det, hvis vi taber, men det gør vi ikke. De gør alt, hvad jeg fortæller dem, de er jo amatører, der kommer direkte fra arbejde for at øve om aftenen. Men de gør det til ug, fortæller korleder Belli.
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere