Remee glad igen

Fandt restgruppen: Efter sit overraskende indhug hos Blachmans solister, hjalp det på Remees humør

– Når man er presset, så er man nogen gange nødt til at være lidt kreativ. Det var ren desperation. Jeg måtte simpelt hen gøre noget, siger ’X Factor’-dommer Remee, der i aftes tog et usædvanligt skridt, da talentmassen i den gruppe-kategori, han havde med at gøre, mildt sagt var til at overse.

Han greb telefonen og ringede til dommerkollega, Thomas Blachman, der befandt sig på Tisvildeleje Strandhotel med sin gruppe af unge solister, og bad om lov til selv at sammensætte en gruppe af nogle af de deltagere, som den skaldede provokatør ville sige farvel til i sin kategori.

Blachmans ’nitter’
– Okay, men jeg vælger først, indvilgede Blachman, og så troppede Remee op og håndplukkede 11 kandidater, som dermed fik en ny, uventet chance for at gøre sig bemærket i den populære tv-konkurrence.

Så var det tilbage til Hilton Hotel i København, hvor grupperne var samlet, og af de 11 udvalgte sammensatte Remee og hans hjælper, Martin Dodd, så en gruppe på tre medlemmer, der fluks blev tildelt femtepladsen i gruppefeltet med chance for at gå videre til de direkte finalerunder.

– Nogle gange skal der bare en lille ting til for at få det hele til at skifte karakter, og når der ligesom ikke var nogen blandt mine muligheder, der virkelig fortjente chancen - og der samtidig var masser af talenter, som Blachman ikke kunne bruge, hvorfor fa’n så ikke gøre indhug hos ham, siger Remee.

Fandt vinklen
Udbyttet har været tilfredsstillende, siger han – uden dog at afsløre, om hans gruppe bliver blandt de tre, der går videre til live-showene.

– Jeg synes, det er begyndt at lyde af noget, jeg kan arbejde videre med, og jeg er blevet glad for at have fået gruppe-kategorien. Jeg synes ikke, jeg kunne gøre mere for solisterne, og for virkelig at finde inspirationen, skulle jeg have noget, der forekom fuldstændigt umuligt.

– Jeg havde så ikke regnet med, at det skulle blive umuligt. Martin Dodd, der er vant til at arbejde med stjerner som Britney Spears, Justin Timberlake og Backstreet Boys, havde ondt af mig.

– Men så ændrede det sig, og i næste uge ændrer det sig igen. Da ender vi et andet sted, end folk nok forventer, kan jeg roligt sige. Jeg fandt vinklen og har fundet tre grupper, som jeg ærligt mener, hver især har sin berettigelse, og som jeg føler, jeg kan få til at skinne for alvor.

Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen