'Borgen' er langtfra Christiansborg

Serien har alvorlige mangler, mener virkelighedens politikere

DR’s tv-serie ’Borgen’ har i alle tre sæsoner haft et godt tag i danskerne, hvor seerne sidder klistret til skærmen søndag efter søndag.

Dramaserien har dog ikke haft held til at vise et ordentligt billede af, hvordan politik fungerer i praksis.

Læs også:

Se også: Anmeldelse: 'Borgen' er bedst, når den koncentrerer sig om politik

Læs også:

Se også: 'Borgen' kan forstærke dæmonisering

Ifølge værdiordføreren hos Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, mangler der noget essentielt:

- Den mangler det hårde slid, som det også kræver af at være politikere - altså få nogle beslutninger igennem.

- Vi er alle sammen meget tit ude. Og når vi diskuterer, er det jo med afsæt i, hvad vi har hørt medarbejdere, fagbevægelsen eller arbejdsgivere sige af forskellige ting, fortæller politisk ordfører hos Socialdemokratierne, Magnus Heunicke.

Vis rugbrødsarbejdet
Alt det benhårde arbejde er der flere af politikerne, der peger på, som en mangelvare i tv-serien.

- Det er irriterende urealistisk for en politiker, at politik fremstilles, som om at der lige fra uge til uge er et problem at tage sig af. For eksempel er en ministers hverdag booket fra ende til anden med forhandlinger, møder med interessenter fra erhvervslivet og fagbevægelsen, møder med ens partigruppe, forberedelser på endnu et kedeligt samråd indkaldt af Martin Geertsen og alt muligt andet. Der er også rugbrødsarbejde i politik, siger Jesper Petersen, der er politisk ordfører hos Socialistisk Folkeparti.

Læs også:

Se også: 'Borgen'-fejl forstyrrer ikke nattesøvnen

For Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, er der dog også en anden væsentlig ting, der mangler i serien:

- Jeg kunne godt tænke mig lidt mere politisk bid, politiske konflikter og nogle politiske diskussioner, som der er lidt mere gods i. Det kunne for eksempel være skattelettelser i toppen eller sparekrav hos de arbejdsløse. Det kan der selvfølgelig nå at komme, men serien har slet ikke rørt fordelingspolitik endnu.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere