TV: Mulila: Pisseærgerligt at ryge ud

Den udstemte finalist Mulila vil ikke lade 'X Factor'-exiten stoppe sangkarrieren

Både Mulila og Cutfather var afklarede med hjemsendelsen. (Foto: Mogens Flindt)
Både Mulila og Cutfather var afklarede med hjemsendelsen. (Foto: Mogens Flindt)

- Jeg elsker jer, uanset hvad der sker, var Mulilas afskedsreplik til publikum og seerne, inden Pernille Rosendahl havde fældet dommen og sendt hende ud af 'X Factor'.

Dance-genren skulle ellers have været 26-årige Mulilas store chance for at trumfe, men 'The Storm'-sangerinde vendte altså tommelfingeren ned, efter at odenseaneren i to omgange havde sunget 'Wild Ones' af Flo Rida feat. Sia.

- Jeg har haft det pissegodt. Det er ikke det sidste, I ser til mig, sagde en glad Mulila, som så ud til at være okay med at forlade showet nu.

Bag scenen var smilene stadig store, men Mulila kunne alligevel ikke skjule skuffelsen.

- Det er pisseærgerligt, fortalte hun pressefolkene.

Hun har dog ikke tænkt sig at lade udstemningen bremse drømmen om en sangkarriere:

- Jeg vil gerne lære at spille guitar og skrive mine egne sange. Og så må jeg igang med at stemme dørklokker, konstaterede hun.

LÆS OGSÅ:

Dommerne er venlige over for deltagerne i aftenens live show. (Foto: Mogens Flindt) TV - 24. feb. 2012 - kl. 20:45 TV: X Factor-dommerne holdt sig i skindet

0 kommentarer
Vis kommentarer