Glæder sig til at tæve Fetterlein

Udfordrerne i Reality-programmet 'Tæsk en kendt' glæder sig til at slå på de irriterende kendisser

De skal op imod de kendte. Fra venstre Nicolai Damm, David Feldtstedt  og Erik Winther. Allan Nielsens modstander, Andreas Havlykke har på grund af arbejde ikke trænet med de andre i den forløbne uge og mangler derfor på billedet. (Foto: Thomas Lekfeldt)
De skal op imod de kendte. Fra venstre Nicolai Damm, David Feldtstedt og Erik Winther. Allan Nielsens modstander, Andreas Havlykke har på grund af arbejde ikke trænet med de andre i den forløbne uge og mangler derfor på billedet. (Foto: Thomas Lekfeldt)

’Vil du tæske en kendt?’ lød spørgsmålet fra TV3, og det kunne kendissernes fire modstandere svare et klart og rungende ja til:

– Jeg så en annonce, hvor der stod, om jeg havde lyst til at tæve Frederik Fetterlein, og det havde jeg. Han er færdig som fotomodel, efter han har mødt mig, fastslår den 31 årige elektriker fra Skovlunde i København, David Feldtstedt, der på trods af manglende bokseerfaring, ikke kan forestille sig at tabe kampen til sin berømte modstander.

LÆS OGSÅ:

Se også: Fetterlein får kassen for at stille op til tæsk

Vil give ham et par på hatten
Også Nicolai Damm, der skal op imod Michael Monetz, glæder sig til at komme af med nogle aggressioner i ringen:

– Jeg så Michael i et talentshow, og han irriterede mig grænseløst. Han virkede lidt for smart ... og så det der åndssvage navneskift – fra Bjørnsson til Monetz. Det kunne være sjovt at lukke munden på ham, siger den 34 årige arkæologi-studerende fra Herning.

LÆS OGSÅ:

Se også: Michael Bjørnsson gav prof-bokser blodtud

De samme toner lyder fra landmanden Erik Winther, der skal slå på tæven mod spradebassen Ciano fra ’For Lækker til Love’:

– Til pressemødet bekræftede Ciano mine fordomme – han provokerede mig og spillede smart, og jeg fik ikke mindre lyst til at give ham et par på hatten.

LÆS OGSÅ:

Se også: For lækker til love - men ikke til tæsk

Følelses-porno
Ifølge medieforsker og lektor ved Aalborg Universitet Tem Frank Andersen spiller ’Tæsk en kendt’ på de irritationsmomenter som er en del af det, der ægger ved reality-tv.

– Jeg tror, de fleste, der ser reality-tv, kan nikke genkendende til følelsen af at blive irriteret på de her typer, fordi de opfører sig barnligt og danser ubekymret derudaf i tilværelsen, mens man selv arbejder hårdt fra morgen til aften.

Tem Frank Andersen påpeger et fællestræk ved de fire deltagere:

– De har alle forbrudt sig mod den gode tone og stukket næsen for langt frem i medierne. Den ene er blevet gift med en smuk og meget yngre ride-pige. Den anden har udseendet til at score alt for mange piger og har brugt alt for mange penge. Den tredje jagter et gennembrud i Hollywood, og den fjerde er bare alt for lækker til de danske piger.

1 af 2 De fire kendisser får på munden, hvis det står til de fire udfordrere. (Foto: Niels S. Andersen/All Over)
2 af 2 De skal op imod de kendte. Fra venstre Nicolai Damm, David Feldtstedt og Erik Winther. Allan Nielsens modstander, Andreas Havlykke har på grund af arbejde ikke trænet med de andre i den forløbne uge og mangler derfor på billedet. (Foto: Thomas Lekfeldt)
0 kommentarer
Vis kommentarer