Obama indtager døtrenes favoritshow

Michelle Obama skal være med i tv-serien 'iCarly', der også er hendes døtres favoritprogram

Michelle Obama - nu som tv-stjerne. (Foto: AP).
Michelle Obama - nu som tv-stjerne. (Foto: AP).

USA's førstedame, Michelle Obama, vil optræde i børneprogrammet 'iCarly' for at promovere en sag, der står hendes hjerte nært - nemlig at støtte familier til soldater og folk i militæret.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Se klippet med Michelle Obama herover.

I tv-serien 'iCarly' spiller Miranda Cosgrove pigen Carly Shay, hvis far er officer i militæret, og det er lige netop derfor, Michelle Obama har valgt at medvirke i showet.

Store fans
I episoden kan Carly Shays far ikke nå at komme hjem til sin fødselsdag, hvilket ellers var planen, og Michelle Obama vil i showet snakke med hende om, hvordan hun tjener sit land ved at være en del af en militærfamilie.

Hendes to døtre, Malia på 12 og Sasha på ni år, er store fans af 'iCarly', der har kørt siden 2007.

Michelle Obama har fortalt, at hun ofte ser programmet sammen med sine børn.

0 kommentarer
Vis kommentarer