Casper C møder falsk og ægte minister

Casper Christensen runder talkshow af med besøg fra Brian Mikkelsen og Nicolas Bro - en ægte og en falsk justitsminister

Casper Christensen lukker og slukker Aloha for denne sæson med ministerbesøg. (Foto: Benjamin Kürstein)
Casper Christensen lukker og slukker Aloha for denne sæson med ministerbesøg. (Foto: Benjamin Kürstein)

Komiker og talkshowvært Casper Christensen får torsdag besøg af både en falsk og en ægte justitsminister. Det sker ved optagelserne til det sidste Aloha-talkshow i rækken, som sendes fredag på TV 2.

Den ægte justitsminister er naturligvis De Konservatives Brian Mikkelsen, mens den falske er skuespillere Nicolas Bro. Sidstnævnte spiller rollen som justitsminister Thomas Buch i DR's 'Forbrydelsen II'.

Ud over Mikkelsen og Bro kommer Casper Christensen til at runde sin talkshowrække af med et besøg fra X Factor-gruppen Asian Sensation.

Vådt gensyn med Qvortrup
Talkshowet 'Aloha' har kørt på TV 2 de sidste otte fredage efter sketchshowet 'Live fra Bremen', hvor Casper Christensen også er med bag kulisserne.

Det er første gang, at tv-fænomenet Casper C har været talkshowvært, og det har blandt andet budt på et interessant møde mellem forhenværende Se og Hør-chef Henrik Qvortrup.

Qvortrup og Christensen har i årevis ført ordkrig i pressen. Christensen har været sur over den behandling, ugebladet har givet ham i forbindelse med skilsmissen fra Anette Toftgaard i 2003.

Samtidig har Qvortrup været sur over, at Casper har været sur og ofte udråbt som en krukke. Ved mødet hældte de to da også et glas vand i hovedet på hinanden. Den seance virkede dog nøje planlagt på forhånd.

Sidste udgave af talkshowet Aloha sendes på fredag klokken 22.05.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere