Lærkevej bliver norsk

Nu kan nordmændene også følge ned i trængsler og intriger på 'Lærkevej'. TV 2 har solgt serien til norsk tv

Castet på 'Lærkevej'. (Foto: TV 2)
Castet på 'Lærkevej'. (Foto: TV 2)

TV 2's dramaserie' Lærkevej' skal fra næste måned også vises på norsk tv. Første sæson af serien er netop blevet solgt til norsk TV2, hvor den har premiere 2. december.

- Det er sjovt, når danskproduceret og danskudviklet fiktion også møder interesse fra andre lande. Det glæder mig, at 'Lærkevej' allerede er solgt til udlandet, og at TV2 Norge så hurtigt viser første afsnit af vores nyskabende serie, siger TV 2's programchef, Keld Reinicke, i en pressemeddelelse.

De norske seere er ligesom de danske godt kendt med internationale udgaver af genren dramady, hvor drama og comedy blandes. 'Desperate Housewives' - i Norge kendt som 'Frustrerte fruer' - er en af de allermest populære tv-serier blandt TV2 Norges seere.

Ifølge TV 2 har flere lande vist interesse for 'Lærkevej', uden at der dog er underskrevet flere salgsaftaler.

I Danmark har TV 2 vist syv af de 10 afsnit i den igangværende sæson, og tv-stationen har allerede bestilt en ny sæson på 12 afsnit til forventet udsendelse i efteråret 2010.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere