De danske børn vandt første slag

MGP-finale: - Vi er ikke nervøse, men spændte, erklærer de håbefulde unge danskere, der deltager i børnenes Melodi Grand Prix

The Johanssons - Mattias og Marcus - sang og rappede deres danske MGP-vinder til generalprøven i går eftermiddag. (Foto: Andreas Szlavik)
The Johanssons - Mattias og Marcus - sang og rappede deres danske MGP-vinder til generalprøven i går eftermiddag. (Foto: Andreas Szlavik)
De danske deltagere i aftenens nordiske finale i børnenes Melodi Grand Prix i Musikhuset Århus har på forhånd skabt sig stor respekt.

Da børnene fra deltagerlandene torsdag aften skulle rystes sammen, skete det i Århus Bowlinghal, hvor danskerne sejrede på kugler og kegler. Dansepigen Saria opnåede højeste score af samtlige.

– Kribler det i maven?

– Nej, øh, lidt. Vi er ikke nervøse, men bare spændte, og vi glæder os til at komme på scenen igen. Man bliver lidt afhængig, er børnene enige om, da Ekstra Bladet i går mødte flokken forud for generalprøven,

– Hvordan er dagsformen?

– Den er god. Vi er parate.

Mattias, 13, og lillebror Marcus, 11, i gruppen The Johanssons, der vandt det danske MGP, og Sandra Monique, 12, der fik 2. pladsen, har hørt de andres sange, men kan ikke udpege en klar favorit.

– De er alle sammen rigtig gode og har derfor alle chancen for at vinde.

– Og når I kan tæve dem i bowling?

– Ja, så kan vi også tæve dem på scenen, fastslår børnene.
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere