TV3: Aldrig mere plat Robinson-finale

TV3 har lyttet til kritikken fra blandt andet ekstrabladet.dk's læsere og lover nu, at de aldrig mere vil afgøre Robinson med plat eller krone

- I hele den diskussion, der har været, vil jeg sige, at Daniela er en værdig vinder, for hun har vundet på de præmisser, der er blevet stillet op, siger TV3's programdirektør Morten Mogensen. (Foto: TV3)
- I hele den diskussion, der har været, vil jeg sige, at Daniela er en værdig vinder, for hun har vundet på de præmisser, der er blevet stillet op, siger TV3's programdirektør Morten Mogensen. (Foto: TV3)

Det er børnelærdom fra de yngste klasser: Sørg altid for at have et ulige antal, når noget skal afgøres ved afstemning.

Den detalje havde TV3 og produktionsselskabet bag Robinson Ekspeditionen, Strix, tilsyneladende glemt, da de skulle afgøre årets Robinson.

Ifølge programdirektør Morten Mogensen var juryen, der skulle afgøre årets ekspedition, valgt ud fra, at det var de udstemte efter sammenlægningen, der automatisk blev medlem af den gruppe, der skulle afgøre, hvem der løb med den halve million.

Lytter til seernes kritik
De otte jurymedlemmer kunne som bekendt ikke blive enige, selvom de ifølge Morten Mogensen brugte rigtig, rigtig lang tid på det.

I stedet blev det en lodtrækning, som afgjorde, hvem der var den bedste til at overleve på en (næsten) øde ø i 47 dage.

- Synes I ikke selv, at det var en lidt fesen måde at afgøre det på?

- Jeg kan sige, at vi står ved den her afslutning. Men vi lytter til de seere, der sidder derude, og jeg kan derfor også sige, at det gør vi i hvert fald ikke igen, lyder svaret fra TV3-programdirektøren.

- Robinson betyder rigtig meget for os, og vi tager de folk, der reagerer på det, meget alvorligt.

Alt kan ske i Robinson - næsten
Nu er hverken Robinson eller nogle af de andre realityshows kendte for at være tro mod reglerne, hvis det ikke passer ind i konceptet.

Derfor kunne man godt have forestillet sig, at Jakob Kjeldbjerg havde blandet sig, da juryen ikke kunne blive enig - for eksempel med 10.000 kroner til den, der først satte sin stemme på den anden og dermed afgjorde finalen.

Men mandag aften kunne seerne se en helt passiv - omend skuffet - Robinson-vært.

- Man kan forestille sig hvad som helst i Robinson, og der er da også konkurrencer, som er blevet afgjort på den måde. Men det valgte vi ikke at gøre denne gang, lyder det fra TV3.

Bruger kassen på ny sæson
Tv-stationen er allerede i gang med planerne for næste års ekspedition. Og selvom finalen ikke var noget at råbe hurra for, så har den netop afsluttede sæson været en af de største Robinson-succeser siden 2004.

Derfor bliver der ikke sparet på noget næste år - i hvert fald ikke ud over plat og krone-afgørelserne.

- Vi vil bruge mange penge på, at det kommer til at se rigtig flot ud. Det bliver helt anderledes, end man har set det før, men stadigvæk tro mod grundpræmissen i Robinson, siger Morten Mogensen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere