Gråbøl: Man vænner sig til at tabe

Sofie Gråbøl blev snydt for to Emmy'er, da den internationale Emmy Award i nat blev uddelt i New York

NEW YORK (ekstrabladet.dk): For Sofie Gråbøl var skuffelsen tvefold, da DR's dramaserie 'Forbrydelsen' i nat dansk tid blev forbigået ved den internationale Emmy Award i New York.

'Forbrydelsen' var nomineret i kategorien 'Bedste Dramaserie', men blev slået af den britiske serie 'Life On Mars'. Gråbøl var desuden nomineret i kategorien 'Bedste Kvindelige Hovedrolleindehaver'. Men også her trak briterne det længste strå, da skuespillerinden Lucy Cohu vandt den prestigefyldte statuette.

- Det er briterne, der vinder det hele?

- Ja, men man vænner sig til at tabe med 'Forbrydelsen', siger Gråbøl med henvisning til, at den danske dramaserie også skuffede i fjor.

Sofie Gråbøl havde heller ikke givet sin egen rolle som opdageren Sarah Lund mange chancer for at hente en pris.

- Det er svært at måle skuespillerfaget på den måde, men jeg kan måske godt forstå, at man ikke lige kaster sig over hende den sure dame i den islandske sweater, siger Gråbøl, der haster hjem fra New York, så hun allerede i aften kan gå på scenen i København.

1 af 2 
2 af 2 
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere