Grimt uheld i norsk Vild med dans

Da Tobias tabte Tina på hovedet i 'Vild med dans', havde han i det mindste sørget for at give hende hjelm på. Helt så heldig var en norsk dansedeltager ikke

Det ser rigtigt flot ud - i hvert fald lige indtil det går galt. (Foto: Grab fra VG Nett)
Det ser rigtigt flot ud - i hvert fald lige indtil det går galt. (Foto: Grab fra VG Nett)

Det har aldrig været nogen hemmelighed, at nordmænd er bedre til at stå på ski end danskere. Til gengæld tyder meget på, at danskerne er bedre til at holde balancen på dansegulvet.

Det er ikke en tur på dansegulvet på Oslofærgen, der har afgjort den duel, men derimod et kig i kulisserne på den norske udgave af 'Vild med dans'.

Ifølge VG Nett har træningen til programmet, som på norsk hedder 'Skal vi danse', resulteret i blandt andet et brækket håndled og en alvorlig lyskeskade gennem de fire sæsoner, som programmet har kørt.

Forleden kunne et danseuheld være gået helt galt, da en danseinstruktør skulle vise et par, hvordan man smider rundt med den kvindelige part. Det gjorde han rent bogstaveligt men glemte blot at gribe kvinden igen.

Smadrede ansigtet i dansegulvet
Smask sagde det - både på norsk og på dansk, da Katrine Moholt smadrede ansigtet i dansegulvet. Hun slap dog med en velvoksen bule og en øm kæbe.

De fem sæsoner af Vild med dans herhjemme har været forskånet for store uheld. Og da Tobias Karlsson i den nyligt afsluttede sæson tabte sin dansepartner Tina Lund, havde han i det mindste sørget for først at gøre det, da hun havde fået en ridehjelm på.

Den norske superfinale, hvor tre par dyster mod hinanden om at blive den ultimative 'Skal vi danse'-mester, bliver en båndet udgave.

Og med det slemme fald i baghovedet (for Katrine Moholts vedkommende i forhovedet) kan man sige, at det måske er meget godt. For så er der en chance for, at man kan klippe de værste styrt ud...

Se det grimme fald her
NB: ekstrabladet.dk tager ikke ansvar for eksterne links.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere