Robinson: - Hellere Planken!

Robinson er næsten reduceret til ren taktik, og det er efterhånden svært at vide sig sikker på noget som helst i de sidste afsnit af årets ekspedition

Nu stopper legen! alle kneb gælder i de sidste to afsnit af årets Robinson. (Foto: TV3/Bo Leihof)
Nu stopper legen! alle kneb gælder i de sidste to afsnit af årets Robinson. (Foto: TV3/Bo Leihof)

Michelle føler sig i aftenens afsnit pænt udsat, og stoler efterhånden ikke på andre end sin kæreste Mads.

Og med god grund. Robinson er her i tredje sidste afsnit nu næsten ren taktik, og det gælder om at holde sammen, så meget man nu kan.

Forholdet mellem de to kommer dog lidt på prøve. Hele ekspeditionen bliver, på grund af fare for tornadoer, flyttet til en anden ø, og skal starte forfra med at bygge en lejr op grunden.

Det hårde arbejde, og den fortsatte mangel på mad, begynder at tære alvorligt på humøret, og Mads og Michelle begynder at hakke på hinanden.

Det er skidt for dem, men godt for Emil og Co, der længe har set de to, som deres største modstandere.

Emil og Martin vil helst af med Michelle, og ellers naturligvis Mads.

Skulle de blive tvunget til at stemme på en allieret, ville det blive Hilde, da hun er den stærkeste modstander, skønt ingen ønsker at se Daniela som vinder.

- Jeg er lidt i tvivl om Daniela er her for at vinde, eller spise flest pølser. Jeg ville ikke kunne bære at tabe til hende – hun er ikke en værdig Robinson., siger Emil, der tydeligvis stadigvæk er forarget over at se hende mæske sig i tarm og fars i afsnit 10.

Det bliver dog ikke nødvendigt for dem, at træffe den beslutning.

Mads vinder Robinson-dysten, der går ud på at spise så mange lokale delikatesser som muligt – levende larver, rådne æg, kæmpe fluer og den slags kræs. Han er dermed immun i ø-rådet, men formår dog ikke også at beskytte sin kæreste.

Dermed er Michelle-sæsonen gået ind, og der må skydes løs.

Nu stopper legen
- Kæresteri på Robinson, det er da meget sødt, men nu stopper legen, som Emil formulerer det.

Michelle må se sig ude af ekspeditionen, og Mads alene tilbage, som sidste mand i deres gamle alliance.

Hans chancer for en plads i finalen ser efterhånden ud til at være mindre end små, og skulle det endelig lykkes for ham, ja så sidder der endnu en forhindring i mellem ham og den halve million.

Den stødt voksende Robinson Jury har nemlig afgørende indflydelse på, hvem der kommer helskindet igennem finalen. Og i juryen sidder blandt andre... Ja i har gættet det – Jan!

Hvis IOC pludseligt besluttede sig for at oprette en ny olympisk disciplin, der gik ud på at bære nag over tid, så ville Negleroden Jan blive udtaget til dansk deltagelse med rekordfart.

- Hvis valget stod imellem Mads og Daniela på planken... Så valgte jeg sgu planken! Bedyrer han, da Juryen skal give deres bud på en vinder, efter at aftenens ø-råd er overstået.

Se hele samtalen i den fire mand store jury, og hør de andres bud i klippet til højre for artiklen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!