Børneklassiker forbudt for børn

Dvd-udgaven af børneklassikeren 'Det lille Hus på Prærien' forbudt for børn under 18 år i Finland, selv om serien kører på statsligt tv

Denne smilende families eventyr er kun folk over 18. I hvert fald hvis man skal købe den på dvd i Finland.
Denne smilende families eventyr er kun folk over 18. I hvert fald hvis man skal købe den på dvd i Finland.

Regler er regler, og de skal overholdes - basta!

Nogenlunde sådan må konklusionen hos den finske statslige filmcensur have lydt, da man stemplede dvd-udgaven af 'Det lille hus på prærien' som forbudt for børn under 18 år.

For de uindviede er 'Det lille hus på prærien' en af de mest elskede familieserier på tv gennem tiderne. Serien tager afsæt i Laura Ingalls Wilders bøger om sin og familiens tilværelse som nybyggere i Walnut Grove i delstaten Minnesota i 1870'erne.

Dyrt at få serien godkendt
Der er lavet 204 afsnit, og netop nu sender finsk statsligt tv et afsnit hver søndag.

Man skulle så mene, at det ville være en formsag at få serien godkendt til salg til alle aldersklasser i Finland, men nej!

Den statslige finske filmcensur skal se alle afsnit igennem, og da det drejer sig om over 12.000 minutters fjernsyn vil det blive en meget bekostelig affære, som skal afholdes af distributøren, der ønsker at udsende serien på dvd.

Derfor har selskabet nu valgt udsende serien, uden at den har passeret forbi den strenge censurs øjne. Og det betød, at den per automatik blev udstyret med stemplet 'Forbudt for børn under 18 år', selv om serien har gået sin sejrsgang verden over - angiveligt uden at nogle børn har taget skade.

- Det er ukontrolleret materiale, og det må ikke vises for børn. Sådan er reglerne, siger Matti Paloheimo fra den finske filmcensur til nyhedsbureauet Reuters.

1 af 2 Det var i dette hus i Mansfield i delstaten Missouri, at Laura Ingalls Wilder, skrev størstedelen af bogserien om sin opvækst. (Foto: AP)
2 af 2 Denne smilende families eventyr er kun folk over 18. I hvert fald hvis man skal købe den på dvd i Finland.
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere