TV3 ind i tv-drama-krigen

En nedlagt hangar i Værløse har de seneste par måneder lagt lokaler til indspilningen af TV3’s største dramasatsning i stationens 20-årige historie.

'Lulu – Bankrøverens  kone' starter næste efterår og er i 12 afsnit. (Foto: Mads Winther)
'Lulu – Bankrøverens kone' starter næste efterår og er i 12 afsnit. (Foto: Mads Winther)

Arbejdstitlen på TV3's satsning lyder indtil videre ’Lulu – Bankrøverens kone’. Serien starter næste efterår og er i 12 afsnit.

– Herhjemme vil vi se danskproduceret drama, og nu melder vi os for alvor ind i kampen, siger programdirektør Morten Mogensen, TV3.

TV3’s kommende dramaflagskib er dog oppe mod en hård konkurrent. DR1 vender nemlig også til efteråret tilbage med den sweaterklædte Sarah Lund i en endnu unavngiven serie.

’Lulu – Bankrøverens kone’ er en familiekrimi, hvis omdrejningspunkt er Lulu og hendes mand, Leon, som er dybt kriminel og fører en lyssky forretning fra familiens kælder.

Lulu spilles af Lene Maria Christensen, der i øjeblikket er aktuel som Ingerlise i den anmelderroste film ’Frygtelig lykkelig’. Hun flankeres af Lars Brygmann og Lars Kaalund.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere