X Factor-dommertrio intakt

DR holdt fast i det kendte. Det bliver igen Remee, Blachman og Lina Rafn, der skal bedømme landets håbefulde sangere i 'X Factor 2'

De tre velkendte ansigter skal igen tegne 'X Factor'. (Foto: Jan Sommer)
De tre velkendte ansigter skal igen tegne 'X Factor'. (Foto: Jan Sommer)

Nej, dette er ikke en artikel om fodbold, men derimod om en af DRs største seersucceses i nyere tid - talentshowet 'X factor'.

Og hvis man troede at der blandt statsradiofoniens underholdningsledelse sad en flok gamblere med et lyst til at blande kortene grundigt, tog man grundigt fejl.

For hvorfor ændre ved noget, der virker. I dette tilfælde dommertrioen bestående af Thomas Blachman, Remee og Lina Rafn, der alle havde mod på at tage endnu en runde med det program, der i begyndelsen af året lagde gaderne øde fredag aften og var det helt store samtalemene på arbajdspladserne. For hvem skulle vinde. Laura, Basim, Heidi eller Martin?

Samme rollefordeling
Tidligt fredag eftermiddag blev de tre så præsenteret for pressen.

- Vi er jo dem, vi er. Så rollefordelingen bliver præcis den samme, sagde Remee til ekstrabladet.dk.

Og Thomas Blachman tilføjede:

- Jamen, der er ingen af os, der spiller nogen rolle. Jeg ved, at jeg brænder igennem på skærmen, så selvfølgelig er jeg klar til at tage endnu en omgang. Når kommunen ringer og beder mig om at udføre et stykke arbejde, så er jeg en embedsmand, der løser opgaven.

- Jeg er ikke typen, der fedter med mig selv. Jeg fyrer den af. Og hvorfor skal man spekulere i, hvad der er godt og dårligt på langt sigt.

Remee vil have solister
Hvem der skal arbejde med hvilke sangere er endnu uvist.

- Det er ikke os, der bestemmer, understregede Lina. Men hvis det står til Remee, så ender han ikke med grupperne.

- Hrmmm, altså det var en ting, jeg gerne ville have skrevet ind i kontrakten, men det kunne altså ikke lade sig gøre. Men solisterne ville jeg nok kunne få noget mest konstruktivt ud af.

- Hvem der vinder kommer an på, hvilken kategori jeg får ...

Alt, hvad jeg gør, er kunst
- Thomas Blackman, hvordan har du det med endnu engang at skulle tale med intellektuelt mindrebemidlede journalister hele tiden?

- Altså, jeg synes, du er rimelig talentfuld. Du holder jo mikrofonen helt stille. Og hvis man ikke har talent for det, skal man nok vige pladsen for talentet, lød det lunt fra den højtbegavede skaldepande.

Han insisterede i øvrigt på, at der ikke var nogen fast rollefordeling i dommerpanelet.

- Jeg kan ikke nedværdige mig til at spille en rolle. Jeg vil ikke tænke før, jeg taler. Overraskelsen er kunstnerens motor.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen