TV: Nicolas vinder Paradise Hotel 2013

Årets finale i Paradise Hotel blev dramatisk. Nicolas smed glaskuglen og løb med 300.000 kroner.

Se Nicolas fortælle om sejren i tv-indslaget over artiklen

---------

Vilde intriger, knive i ryggen, stormfulde forelskelser og et helt nyt syn på Eiffeltårnet er bare nogle af de ting, Paradise Hotel har budt seerne på i år.

Efter en nervepirrende finaledag torsdag var det Sandra og Nicolas, der endte som vindere og dermed blev kastet ud i den ultimative troskabstest.

Men så knækkede filmen for det ellers så fasttømrede finalepar.

- Jeg har taget røven på alle herinde, undtagen Sandra. Nu har jeg chancen for det. Men hold kæft, et svin jeg er, hvis jeg gør det, konstaterede Nicolas selv tørt, inden troskabstesten skulle stå.

Parret havde til udsigt at vinde 500.000 kroner til deling, hvis de bestod testen ved at holde fast i den famøse glaskugle.

Men Nicolas endte - med egne ord - med at blive et svin.

Til Sandras store overraskelse valgte han at smide glaskuglen ved 300.000 kroner. Og dermed kunne Sandra pakke sine stiletter og neglelak sammen, mens Nicolas kunne tage hjem 300.000 kroner rigere.

Nicolas tjekkede ind på Paradise Hotel i program 25, og han lagde lige fra begyndelsen hårdt ud med det taktiske spil, der endte med at gøre Paradise Hotel 2013 til hans sæson.

Sæsonen har haft godt tag i seerne. I gennemsnit har Paradise Hotel op til finalen haft 185.000 seere per afsnit, og programmet er desuden det mest sete på TV3’s gratis webtjeneste TV3 Play, oplyser TV3.

Det er allerede nu muligt at melde sig til casting på en eventuel ny sæson, oplyser TV3's programdirektør Morten Mogensen.

Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen