Sarah Lund vender tilbage

Nu er det ganske sikkert. Der kommer en ny omgang af DR's successerie 'Forbrydelsen'. Men vi skal vente til efteråret 2009

Sarah Lund skal igen underholde DR's seere. (Foto: Tine Harden/DR)
Sarah Lund skal igen underholde DR's seere. (Foto: Tine Harden/DR)

Det er den klassiske - der er en god og en dårlig nyhed:

Den gode er, at Sarah Lund genopstår, og der kommer 10 nye afsnit af 'Forbrydelsen'. Den dårlige er, at vi skal vente helt til efteråret 2009 med at følge hende.

Sidste år fulgte mere end to millioner danskere med i jagten på Nanna Birk Larsens morder, og da Vagn endelig blev afsløret som gerningsmanden efter 20 afsnit, var der ramaskrig fra de mange seere, der ønskede sig flere eventyr med Sarah Lund, som blev spillet af Sofie Gråbøl.

Nu får de altså ønsket opfyldt. Ifølge DR Nyheder bliver næste omgang af 'Forbrydelsen' kun sendt over 10 afsnit. Og det bliver selvfølgelig med Sarah Lund i hovedrollen igen, afslører seriens producent Piv Bernth.

- Vi fik et spørgsmål, da vi sluttede 'Forbrydelsen': Hvor gik Sarah Lund hen, da hun gik ud? Og når vi skal sende i 2009 er der gået to år, og så finder vi ud af, hvad hun har lavet, og hvor hun er henne i sit liv. Og lur mig, om ikke der kommer en mordgåde på tværs, siger Piv Bernth til DR Nyheder.

Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen