Skærmens dronning

For fjerde år i træk tog Cecilie Frøkjær prisen som Årets kvindelige tv-vært

Dejlige Cecilie Frøkjær er efterhånden vant til at modtage prisen som Årets kvindelige tv-vært. Det var i år fjerde gang, at hun modtog den prestigefylde pris. (Foto: Mikael Rieck)
Dejlige Cecilie Frøkjær er efterhånden vant til at modtage prisen som Årets kvindelige tv-vært. Det var i år fjerde gang, at hun modtog den prestigefylde pris. (Foto: Mikael Rieck)
Hun har charmeret landets tv-seere igennem mange år, og hun er elsket for sit naturlige og glade væsen, der gang på gang har lyst skærmen op. I går kunne Cecilie Frøkjær lade sig hylde af sine kolleger, da hun for fjerde år i træk hentede prisen som Årets kvindelige tv-vært.

– Det er jo som en coladåse, der eksploderer i maven, når man vinder. Og jeg er selvfølgelig meget stolt, sagde den glade og meget populære vinder. Årets tv-priser blev uddelt som kulmination på årets tv-festival.

Tv-værtinden modtog hyldest fra salen i Det Ny Teater, der for en aften dannede ramme om et tv-branchens rygklappershow.

Stolt dronning
Folk fra hele den danske medieverden kom, klædt i det fineste gallatøj, for at hylde hinanden – en autografjægers drøm. Og det var en storsmilende Cecilie Frøkjær, som igen kunne konstatere, at hun er danskerens absolutte favorit på skærmen.

– Det er jo en stor ære bare at være nomineret. Så det betyder stadigvæk noget, hver gang man vinder, konstaterer den sejrsvante tv-stjerne. TV2 kunne samtidig glæde sig over, at prisen som Årets mandlige tv-vært blev vundet af nyhedsværten Jesper Steinmetz.

Cecilie fik overrakt prisen af sin gamle makker på 'Go' morgen Danmark', Michael Meyerheim. Og han var ikke langsom til at dele roser ud til aftenens dronning.

– Hun fortjener det virkelig. Og jeg må indrømme, at hun er ved at komme efter det, sagde Meyerheim om sin gamle medvært.

En af de personer, der ikke var blandt aftenens nominerede, var Jes Dorph-Petersen. Kilder i tv-festivalens komite har nemlig givet udtryk for, at den populære nyhedsværts optræden i 'Go' morgen Danmark' ikke har været god nok.

Skidesjov aften til Jes
Men den muntre nyhedsoplæser var ikke ked af at være blevet forbigået i år.

– Det er helt fint. Nu er jeg i stedet kommet for at få en hyggelig aften sammen med kollegaerne. Det skal nok blive skidesjovt, pointerede Mister News.
1 af 3 Der var absolut ingen sure miner hos Jes Dorph-Petersen på trods af, at han ikke var nomineret til en pris i år.(Foto: Mikael Rieck)
2 af 3 Paula Larrain var aftenens Askepot. Den yndige tv-stjerne ankom alene til showet, hvor hun var nomineret i samme kategori som Cecilie Frøkjær. Hun måtte dog forlade festen tomhændet. (Foto: Mikael Rieck)
3 af 3 Dejlige Cecilie Frøkjær er efterhånden vant til at modtage prisen som Årets kvindelige tv-vært. Det var i år fjerde gang, at hun modtog den prestigefylde pris. (Foto: Mikael Rieck)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere