Fra poptøs til malkepige

EyeQ-Trine bliver kvinden, der skal hjælpe ti landmænd med at finde den eneste ene i Kanal 4-programmet 'Bonde søger Brud'

Den nye vært er i vante omgivelser. Hun er selv vokset op på landet. (FOto:  Kenneth Baeksted)
Den nye vært er i vante omgivelser. Hun er selv vokset op på landet. (FOto: Kenneth Baeksted)

Trine Jepsen fik allerede sidte år sin debut som tv-vært på TV 2s eftermiddagsquiz. Men allerede inden det var hun et kandt ansigt for to optrædender i Melodi Grand Prix og ikke mindst i den første omgang 'Popstars' herhjemme, hvor hun dannede popgruppen EyeQ med tre andre kvinder.

Nu vender EyeQ-Trine igen tilbage til skærmen, nemlig i Kanal 4-programmet 'Bonde søger Brud'.

Her skal Trine Jepsen være barselsvikar for den tidligere vært Anna-Dorte Krog. Og det var ikke et job, som 29-årige Trine skulle tænke ret meget over.

- Jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg skulle sige ja, da jeg blev tilbudt rollen som vært på ”Bonde søger Brud” – både fordi det er en udfordring, jeg selv kan lære mere af, men også fordi jeg synes, det er et sympatisk program, der har hjertet på rette sted, fortæller Trine om sin nye værtsrolle.

Selv opvokset på landet
Opgaven går ud på at hjælpe ti single-landmænd med at finde deres livs kærlighed, og landlivet er ikke helt fremmed for Trine Jepsen, der selv er vokset op i den lille by Holsted i det sydlige Jylland.

- Mit møde med landmændene har været meget, meget positivt, og jeg glæder mig til at hjælpe dem med at finde en sød kæreste. De har alle været utrolig søde og er virkelig parate til at give noget af dem selv, for at kærligheden kan få en chance, og det har jeg stor respekt for, lyder det fra den nye bonde-vært.

Det er anden sæson af 'Bonde søger Brud', der løber over skærmen til efteråret. Første sæson var en kæmpe succes, og allerede d. 9. maj kl. 20 kan interesserede kigge med på udvalget til den nye sæson.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen