Sexdømt ude af tv-julekalender

TV2 må slippe 10 mio. kr. for at få fjernet voldtægtsdømt fra ’Mikkels guldkort’. Hele 52 scener skal tages om

Det anslås, at Jacob Kuscus voldtægtsdom koster TV2 omkring ti mio. kr. (Foto: All Over)
Det anslås, at Jacob Kuscus voldtægtsdom koster TV2 omkring ti mio. kr. (Foto: All Over)
TV2’s programchef Keld Reinicke elsker Pyrus-julekalenderen. Den har reddet julen for børnene og stationen, fordi en voldtægtsdom til skuespilleren Jacob Kuscu umuliggjorde den nye julekalender, som stationen var ved at optage.

– Vi er i øjeblikket ved at finde en erstatning for Jacob Kuscu. Jeg vil ikke sige mere, for vi har flere i kikkerten. Men det er et kæmpearbejde og et stort problem først at standse optagelserne og siden få dem til at køre igen.

52 scener tages om
– Hele 52 scener skal tages om. Hertil kommer balladen med at få f.eks. ti andre skuespillere, som naturligvis er gået videre med andre engagementer, til at møde op og f.eks. danse om et juletræ. De har simpelt hen så travlt alle sammen.

Keld Reinicke oplyser nødtvungent, at det vil koste TV2 ’mange millioner’, at få ’Mikkel og guldkortet’ i kassen.

Men han understreger, at det er en nødvendig udgift.

Fyret fra to film
– Lakmusprøven lavede jeg hjemme i fritidshjemmet. Og hvis jeg var i tvivl før, blev jeg her sikker på, at man ikke kan have en voldtægtsdømt – tilmed med en skærpet straf – til at medvirke i en børne- og familieudsendelse.

Selv om Keld Reinicke ikke ville, forsøgte andre kilder at sætte beløb på TV2’s tab.

Det anslås, at stationen skal ud og hæve ca. 10 mio. kr. på ’Mikkels guldkort’.

Jacob Kuscu er nu helt ude af de to store projekter, han var hyret til, da voldtægtssagen blev kendt.

Holdt det hemmeligt
Tidligere på sæsonen meddelte DR, at de har fundet en anden til deres satsning, serien ’Sommer’.

Reinicke mener principielt, at et menneske, der har udstået sin straf til samfundet, skal have alle chancer for at begynde på en frisk.

– Men det skal ikke være i en børneserie, som en julekalender er, og slet ikke, når man har holdt det hemmeligt, så jeg skulle informeres af Se og Hør og ikke af manden selv, fastslår Keld Reinicke.






0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!