Realitet: Rafn og Remee tilbage i X Factor

Efter flere års pause er de tidligere dommere tilbage bag dommerpulten med det lysende røde X

Så er den gamle trio tilbage. (Foto: Mogens Flindt)
Så er den gamle trio tilbage. (Foto: Mogens Flindt)

Anne Linnet afslørede det allerede i aftes - og nu er det så officielt bekræftet på et pressemøde i DR Byen.

Lina Rafn og Remee er tilbage som dommere i 'X Factor' efter flere års pause.

Se også: Se hvem der skal være de nye X Factor-dommere

Også Thomas Blachman har sagt ja til at opdrage på nationen endnu en gang - både musikalsk og sådan mere generelt.

Blachman er den mest rutinerede af de tre dommere. Fem gange ud af de foregående seks sæsoner har han vendt tommelfingeren op- eller nedad, når håbefulde talenter har sunget deres sjæl ud.

Et umuligt projekt
- De har været søde til at ringe og spørge, om jeg vil være med. Nu føles det bare rigtigt, siger Remee og fortsætter:

- Jeg er tiltrukket af umulige projekter, og formatet har virkelig brug for, vi gør det.

Også Lina Rafn er glad for at være tilbage.

- At sidde mellem de her to hoveder føles som at skulle dyrke ekstremsport, fortæller hun

- Hvis ikke jeg skal køres over, skal jeg være den skarpeste version af mig selv. Det trænger jeg til. Derfor er jeg her, siger hun.

Blachman er glad for at være tilbage med det originale cast, selv om bølgerne sidst gik højt.

- Da vi skiltes sidst, var det lidt uptight, og nu er det en smuk forsoning. Vi har ikke set så meget til hinanden siden, det har der været en grund til, siger den skaldede dommer.

- Det her er det stærkeste panel. Men der er ingen tvivl om, jeg altid har passet ind på min plads her, siger Blachman.

Hør hvad de tre dommere ellers sagde i videoerne over artiklen.

Sejr til gode
Remee var med i de tre første sæsoner, og han kan bryste sig af, at han er den første, der vandt 'X Factor', da han førte purunge Martin til tops i sangkonkurrencen.



Martin med en stolt Remee ved sin side. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Martin med en stolt Remee ved sin side. (Foto: Tariq Mikkel Khan)


Lina Rafn vandt året efter, da hendes råd og vejledning sikrede Linda Andrews 'X Factor'-sejren. Derefter stoppede Infernal-sangerinden som dommer for at koncentrere sig om sin egen karriere.



Linda Andrews med sin mentor, dommer Lina Rafn. (Foto: Mogens Flindt)
Linda Andrews med sin mentor, dommer Lina Rafn. (Foto: Mogens Flindt)


Thomas Blachman er den eneste af de tre dommere, der endnu ikke har ført en deltager til sejr i 'X Factor', så skaldepanden har noget at revanchere, når syvende sæson af 'X Factor' skydes i gang omkring årsskiftet.

1 af 2 Sådan så det originale dommer-cast ud, da 'X Factor' havde premiere i 2008. Og sådan ser det ud igen i år. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
2 af 2 Så er den gamle trio tilbage. (Foto: Mogens Flindt)
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen