Aftenshowet-vært forarger i bedste sendetid

Kristian Porsgaard Rosasco får panelet til at tabe kæben, da han læser en fræk 'Alle børnene'-vittighed op

Kristian Porsgaard har været vært på 'Aftenshowet' siden januar 2013. (Foto: Agnete Schlichtkrull/DR)
Kristian Porsgaard har været vært på 'Aftenshowet' siden januar 2013. (Foto: Agnete Schlichtkrull/DR)

PINLIG tavshed. Det var det, Kristian Porsgaard Rosasco, vært på DR1's 'Aftenshowet' oplevede, da han i aftes prøvede en 'Alle børnene'-vits af på sit panel bestående af forfatter Dennis Jürgensen, filminstruktør Lotte Svendsen og tv-vært Jacob Riising.

Kristian Porsgaard Rosasco, der er 'Aftenshowets' nyeste vært, ville høre panelet, om børnebogen med den barske humor, der er blevet forbudt på flere skolebiblioteker, er for kras for børn, eller om forældre og skoler er snerpede på børns vegne.

Lotte Svendsen, Dennis Jürgensen og Jacob Riising er rørende enige om, at børn ikke skal læse 'Alle børnene'-bogen.

Tør ikke læse det op
- Der er vittigheder i den der, som du ikke engang kan læse op i 'Aftenshowet', sagde Jacob Riising i DR1-programmet, der bliver sendt alle hverdage klokken 19.

- Du ved ikke, hvad der sker senere, siger Kristian Porsgaard Rosasco drillende.

Og ved slutningen af indslaget giver han så en smagsprøve på en vittighed, som er fra bogen.

- Alle børnene fik sperm i munden - undtagen Lis, hun fik kun tis.

- ..... (tavshed)

- .....(pinlig tavshed)

- Den var ikke sjov, og så gik du også over grænsen - og så specielt i 'Aftenshowet'. Hvad tænker du på?, siger Jacob Riising endeligt og bryder tavsheden.

Se det pinlige øjeblik, der får panelet til at tabe kæben her

Det er denne bog, som Kristian Porsgaard citerer fra. (Foto: Forlaget Carlsen)
Det er denne bog, som Kristian Porsgaard citerer fra. (Foto: Forlaget Carlsen)

1 af 2 'Alle børnene'-bogen indeholder flere anstødelige vittigheder, mener 'Aftenshowets' panel. (Foto: Forlaget Carlsen)
2 af 2 Kristian Porsgaard har været vært på 'Aftenshowet' siden januar 2013. (Foto: Agnete Schlichtkrull/DR)
0 kommentarer
Vis kommentarer