Ølgigant støtter Allan

Carlsberg erklærer sin støtte til fodboldlegenden Allan Simonsen i 'Vild med dans'

Allan Simonsen har skabt sig en hær af fans i denne omgang 'Vild med dans'. (Foto: Carlsbergs facebookside)
Allan Simonsen har skabt sig en hær af fans i denne omgang 'Vild med dans'. (Foto: Carlsbergs facebookside)

Carlsberg følger trop og giver sin støtte til 'Spurven fra Vejle' i aften.

'Spurven flyver igen, vi er vilde med dig Allan', skriver bryggeriet på sin facebookside.

Det var Monte Carlo-drengene Peter Falktoft og Esben Bjerre, der som de første satte deres lid til fodboldlegenden Allan Simonsen og opfordrede deres lyttere til at stemme på ham i TV 2-programmet 'Vild med dans'.

I dag kom så kom EU-politikeren Jens Rohde (V) på banen og skældte ud på dommerne i danseprogrammet, fordi de ikke bakkede op om fodboldikonet og i stedet ydmygede ham.

Og nu støtter det danske bryggeri Carlsberg også Simonsen i kampen om at vinde 'Vild med dans'-trofæet.

- Carlsberg støtter fodbold både i Danmark men også i resten af verdenen. Vi sætter vores stemme på Allan, fordi han er en af Danmarks største fodboldlegender, forklarer Rasmus Bentsen, der er brandingmanager for Carlsberg i Danmark.

 

Nationen har i de sidste par uger været delt i to over Allan Simonsens deltagelse i 'Vild med dans'. Nogle mener, han skal stemmes hjem, fordi han danser elendigt. Andre synes, han er gud.

Diskussionen har raset om, at programmet har udviklet sig fra en seriøs dansekonkurrence til et rendyrket underholdningsprogram. Men det lader Carlsberg sig ikke gå på af.

Se også: Jens Rohde: Derfor blander jeg mig i 'Vild med dans'

- Det er et underholdningsprogram, og Allan er underholdende, derfor bakker vi ham op, siger Rasmus Bentsen.

Carlsberg har ikke noget imod at støtte op om forskellige underholdningsshows i Danmark og kan bestemt ikke afvise, at de vil gøre det igen på et tidspunkt.

- Hvis en anden fodboldlegende som f.eks. Michael Laudrup stiller op i 'X Factor', så støtter vi da selvfølgelig også ham, erklærer Rasmus Bentsen fra Carlsberg.

Se også: Allan går amok med underlivet

Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen