Se Robinson-deltagernes vilde vægttab

I aften ryger deltagerne på vægten. Se her hvor meget Marttin, Patrick og Jeppe har tabt sig under opholdet på den øde tropeø

I tyve dage har deltagerne i 'Robinson Ekspeditionen 2013' overlevet på ris og minimale mængder af føde, de enten har vundet i konkurrencer eller selv været i stand til at finde.

Sulten og opholdet på den øde tropeø har sat sit præg på fysikken, hvilket kan aflæses i aftenens afsnit, hvor deltagerne ryger en tur på vægten.

Se også: Marttin: Vi 'fuckede' med TV3

Her skal de selv gætte på, hvor mange kilo de har tabt. De mest skarpe i gættekonkurrencen vinder penge til at byde i en auktion, hvor mad og andre fornødenheder som f.eks. en tandbørste, tandpasta, sæbe samt en hængekøje sættes på højkant af ekspeditionsleder Jakob Kjeldbjerg.

Se også: Okmans Robinson-dom: Jeg keder mig

I ovenstående klip kan du se, hvor meget Marttin, Patrick og Jeppe har tabt sig. Umiddelbart er Patrick dog den eneste, der er godt tilfreds med ø-opholdets slankende effekt.

- Det er jo heller ikke nogen hemmelighed, at jeg havde lidt ekstra volumen at tære på. Derfor mærkede jeg ikke sulten på samme måde som de andre, fortæller Patrick til Ekstra Bladet.

I alt har de resterende deltagere tabt sig 65,1 kilo.

Se mere i aftenens afsnit af 'Robinson Ekspeditionen' på TV3 klokken 20.00.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere