Allan: Dommerne bør være upartiske

Den tidligere fodboldspiller undrer sig over den offentlige kritik fra Jens Werner

- Jeg vil sige det på den måde, at hvis det var en fodboldkamp, og dommeren gik rundt og sagde noget til spillerne efter kampen, så ville jeg stille mig undrende over for det, siger Allan Simonsen. (Foto: Mogens Flindt)
- Jeg vil sige det på den måde, at hvis det var en fodboldkamp, og dommeren gik rundt og sagde noget til spillerne efter kampen, så ville jeg stille mig undrende over for det, siger Allan Simonsen. (Foto: Mogens Flindt)

Allan Simonsen og hans partner Sofie Kruuse har travlt i denne uge. Der er nu kun fem par tilbage i 'Vild med dans', og derfor skal parret nå at øve to danse til på fredag.

- Der er godt nok knald på, siger Allan Simonsen.

Knald er der også på debatten om hans fortsatte deltagelse i programmet. Fronterne bliver trukket hårdere og hårdere op omkring fodboldikonet, der på trods af lave karakterer fra programmets fire dommere konsekvent bliver stemt videre af seerne.

Se også: Dommer om Allan Simonsen: Hver fredag er et helvede

Især Jens Werner er ved at være rigtig godt træt af den udvikling, og i går sagde han til BT, at hver fredag føles som 'et helvede'.

- Det er utroligt hårdt at se, at nogle dansere, som ikke er særlig gode, får lov til at gå videre på bekostning af nogle, der er meget bedre, uddyber 'Vild med dans'-dommeren til Ekstra Bladet.

Se også: Forstår slet ikke Werners udfald mod Allan



Jens Werner retter på Allan Simonsens holdning. (Foto: Mogens Flindt)
Jens Werner retter på Allan Simonsens holdning. (Foto: Mogens Flindt)


- Allan, der var et fodbold-idol for 40 år siden, har fået credit mange fredage nu. Men nu synes jeg bare, at den støtte, der er til ham på baggrund af, hvem han var dengang, skal begynde at blive lidt mere naturlig, så folk skal begynde at stemme på dem, som vitterligt er gode til at danse, siger Jens Werner.

Dommere burde være upartiske
Den lille boldkunstner har hidtil forholt sig fuldstændig tavs til den polemik, hans deltagelse i 'Vild med dans' skaber. Han har mange gange udtalt, at han ikke læser alle de artikler og kommentarer, der er omkring hans person, men alligevel har han ikke kunnet undgå at lægge mærke til den megen røre, der er omkring ham.

- Jeg er klar over, der er en problematik omkring min person. Til det kan jeg kun sige, jeg kan ikke gøre noget ved det overhovedet, siger Allan Simonsen

Han lader sig ikke gå på af de hårde ord, men han synes dog alligevel, at det er mærkeligt, at en dommer kan udtale sig på den måde.

- Jeg vil sige det på den måde, at hvis det var en fodboldkamp, og dommeren gik rundt og sagde noget til spillerne efter kampen, så ville jeg stille mig undrende over for det. Dommerne burde være upartiske, siger han.

Se flere kommentarer fra Allan Simonsen, Jens Werner, Anne Laxholm, TV 2s underholdningschef Gitte Madsen og Ekstra Bladets danse-ekspert Mickey Fredie-Pedersen herunder:

Allan Simonsen mener ikke, at Jens Werners kritik var gået i en fodboldkamp. (Foto: Rasmus Baaner) Kendte Allan efter benhård kritik: Den var aldrig gået i fodbold

1 af 2 - Vi er der, hvor vi fire dommere sidder og ærgrer os over, at der så langt henne i en sæson stadig er mange dygtige dansere, der ryger ud på bekostning af nogle, som ikke er helt så gode som de andre, siger Jens Werner. (Foto: Mogens Flindt)
2 af 2 - Jeg vil sige det på den måde, at hvis det var en fodboldkamp, og dommeren gik rundt og sagde noget til spillerne efter kampen, så ville jeg stille mig undrende over for det, siger Allan Simonsen. (Foto: Mogens Flindt)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere