Nationen amok over TV 2-svinestreg

'TV 2 sucks', 'føj for en stinker, TV 2' og 'TV 2 har mistet sin uskyld', lyder det blandt andet fra nationens brugere

Gentleman som altid - Allan Simonsen kysser sin dansepartner Sofie Kruuses hånd. Knap så galante var TV 2, da de valgte at ændre reglerne for sms-afstemningen, mener nationens brugere. (Foto: Mogens Flindt)
Gentleman som altid - Allan Simonsen kysser sin dansepartner Sofie Kruuses hånd. Knap så galante var TV 2, da de valgte at ændre reglerne for sms-afstemningen, mener nationens brugere. (Foto: Mogens Flindt)

Ekstra Bladets nationen har en mening om det meste - men kun de færreste ting har alligevel fået folk til tasterne som fredagens TV 2-skandale.

I går - midt under programmet - ændrede TV 2 reglerne for sms-afstemningen i 'Vild med dans' ved at lave nye sms-koder og indføre et max på fem sms'er pr. telefon.

Se også: Danseekspert om SMS-chikane: Falliterklæring for TV2

Det gjorde de for at skære ned på antallet af stemmer, der blev sendt af folk, der ikke nødvendigvis sad klistret til tv-skærmen hele fredag aften.

Men den handling faldt absolut ikke i god jord ved nationens brugere, der rasede løs hele aftenen i går og fortsat er godt gale i skrællen i dag.

Se også: TV: Allan om Vild med dans-skandale: Hvad skal jeg næsten sige

'Efter denne aften må der være tegnet en streg i sandet. Alle må nu kunne indse, at samtlige stemmer bør gå til Allan. Så kan TV2 lære det!' skrev Martin G. eksempelvis.

'TV2s ledelsen og Gitte Madsen, denne skam skal I tage med ind i graven. Hvor er det flovt !!! TV2s station har mistet sin uskyld. Befolkningen støtter fortsat Allan og Sofie. Og når Allan og Sofie har vundet, slukker vi for TV2 for evigt. Hviken skam,' lød det hårdt fra Harald T., der altså kun har tænkt sig at se TV 2 få uger endnu.

Se også: TV 2 om ændringer: Vi laver Vild med dans for kerneseerne

Også Henrik M. var godt sur:

'Det er jo ikke svært at få det resultat, man gerne vil, hvis man bare laver reglerne om hele tiden. Føj for en stinker, TV2. Har aldrig stemt på det, men idag røg der lige 5 stemmer afsted på Allan, og jeg garanterer, at der ryger 5 af sted de næste uger også!!! TV2 sucks,' skrev han og blev bakket op af Layla K.:

'Sikken en flok tåber. Kunne I ikke vente med at ændre regler til efter dette show?? Er I virkelig så bange for at miste de seere, der ser programmet, at I synes, I skulle lave helt om på reglerne? Ja ja, hvad fik I så ud af det? Ingenting overhovedet ud over at I blev tykt til grin.'

Se også: Bryst-ups: Britt griber i egen barm

Her til formiddag fortsætter debatten, der stadig er rødglødende:

'Dette lille stunt fra TV2 giver bare større bagslag for dem. Nu sender vi alle ENDNU flere sms'er afsted!' skriver Thomas N., mens Jacob L. mener at have luret TV 2s intentioner:

'Og de ELSKER jeres penge!'

Se også: Claudia Rex kørt på skadestuen

Steen P. ser normalt ikke programmet, men for at give TV 2 en lærestreg har han alligevel tænkt sig at stemme frem over:

'Nu ser jeg det ikke. Men næste fredag får Allan min stemme. Så kan I lære det TV2.'

En anden nation-debattør, Henrik E., mener ligefrem at 'Vild med dans'-reglerne kan bruges i forbindelse med kommunalvalget:

'Nye regler til kommunevalget. Folk, der betaler topskat: 3 stemmer. Folk, der betaler skat: 2 stemmer. Folk på overførselsindkomster: 1 stemme. Dovne Robert: 0 stemmer.'

Se også: Skandale i Vild med dans: TV 2 vil af med Allan

0 kommentarer
Vis kommentarer