TV: Allan om Vild med dans-skandale: Hvad skal jeg næsten sige

Allan Simonsen er stadig ydmyg og taknemmelig for at være gået videre i 'Vild med dans'

Allan Simonsen er klar til en uge mere i 'Vild med dans'. (Foto: Mogens Flindt)
Allan Simonsen er klar til en uge mere i 'Vild med dans'. (Foto: Mogens Flindt)

Allan Simonsen var fredag aften ikke bare i vælten på dansegulvet i 'Vild med dans'. Han var også indirekte årsag til, at TV 2 kort inde i showet pludselig kom med en meddelelse om, at de sms-koder, der normalt følger parret gennem hele sæsonen, skulle skiftes ud.

Se også: Mary er også vild med Allan

Årsagen var blandt andet den Facebook-fangruppe, der hylder boldkongen og har langt over 40.000 medlemmer samt Ekstra Bladets Allan-Alarm. Med andre ord: Allan-fansene skulles straffes for deres ihærdige opbakning.

- Vi har behov for at sige til vores kerneseere, at vi laver ’Vild med dans’ for dem, der kigger, lød underholdningschef Gitte Madsens forklaring på den pludselige ændring af koder.

Se også: TV 2 om ændringer: Vi laver Vild med dans for kerneseerne

Selv var Allan som sædvanlig helt ydmyg omkring alt det, der sker omkring ham og den heltestatus, han har opnået.

Hvad ikke set det komme
- Hvad skal jeg næsten sige til det. Det er ikke noget, jeg ligesom overhovedet havde tænkt over, inden jeg gik ind i det her underholdningsprogram. Jeg vil bare gerne hygge mig og have det sjovt og lære at danse. Men vi er rigtig glade og stolte over, at vi stadig er med, sagde Allan til Ekstra Bladet.

Se også: Allan-Alarmen virker!

Hans dansepartner Sofie var lidt mere klar i spyttet.

- Jeg synes egentlig, at det er fair nok, at man forsøger at få de folk til at stemme, som rent faktisk ser programmet. Og jeg vil da helt ærligt også gerne have, at det er dem, der ser programmet, der stemmer Allan videre. Så det er ok, sagde hun om ændringen, der også betød, at man nu kun kan stemme på de tilbageværende par fem gange.

Allan og Sofie fik som sædvanlig kun 12 point af de fire dommere.

Se hvad de synes om det i klippet herover.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!