Morgenaviserne bukker under for Allan

Tungere aviser som Jyllands-Posten og Politiken har nu også overgivet sig til Allan-effekten

Allan Simonsen er nok den mest omtalte fodboldspiller i øjeblikket. (Foto: Mogens Flindt)
Allan Simonsen er nok den mest omtalte fodboldspiller i øjeblikket. (Foto: Mogens Flindt)

Allan Simonsen har opnået kult-status med sin deltagelse i TV 2-programmet 'Vild med dans'. Indtil nu har det primært været aviser som Ekstra Bladet og BT, der har hyldet den tidligere fodboldboldspiller, men nu er de lidt mere tunge morgenaviser som Jyllands-Posten og Politiken hoppet med på vognen.

Politiken har et stort billede af den dansende Allan på forsiden af deres kultursektion, hvor de med otte spalter også lige forklarede, hvad programmet egenligt går ud på.

Og Jyllands-Posten har valgt at smide fodboldspilleren på forsiden af fredagens avis.

Se også: Allan saboterer landskampen

- Vi har sat ham på forsiden af avisen, fordi han er interessant. Det er jo et fænomen, som jo transcenderer den rene underholdning. Der er et intellektuelt plan i den her historie, der er et folkeligt oprør mod et underholdningskoncept, og der er noget kulturelt på spil i, hvorfor man lader sådan en 'underdog' vinde, selvom han jo helt åbenbart ikke er særlig god til at danse, siger chefredaktøren for Jyllands-Posten, Pierre Collignon.

Det er først efter flere ugers danseri, at Politiken og Jyllands-Posten er gået ind i dansekonkurrencen, men det er ikke noget chefredaktøren for Jyllands-Posten ser noget galt i.

- Vi ser det ikke som nogen kamp på det her område. Vi har skrevet historien, fordi det er en anderledes og mere intellektuel måde at angribe den sag på, og den er jo ikke i konkurrence med andre, så det gør ikke noget, at den kommer i sin egen tid, fortæller han, og afviser at avisen vil dække 'Vild med dans' de næste par uger.

Se også: Suzanne: Tvang Asger til at stemme på Allan

Allan Simonsen har siden programmets begyndelse overlevet på seernes stemmer, og der lød derfor et ramaskrig, da TV 2 i sidste uge ændrede reglerne i forhold til SMS-afstemningen.

Men Allan klarede mosten endnu en gang, og i aften skal den populære fodboldspiller igen på dansegulvet med dansepartneren Sofie Kruuse.

<iframe src="http://php.ekstrabladet.dk/redaktionelt/features/20131031-allanalarm/" height="400" width="100%" id="allan" frameborder="0" scrolling="no" style="border: 0;"></iframe>


0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere