Allan-modstander med i Vild med dans

Allan Simonsen risikerer at havne på dansegulvet med Marianne Eihilt på fredag. Hun har flere gange ønsket fodboldlegenden ud af showet

Allan Simonsen skal også danse med en anden partner end Sofie Kruuse på fredag. (Foto: Mogens Flindt)
Allan Simonsen skal også danse med en anden partner end Sofie Kruuse på fredag. (Foto: Mogens Flindt)

Der er lagt ekstra pres på fodboldikonet Allan Simonsen, når han fredag er med i 'Vild med dans'. Ikke alene skal han kæmpe mod hårde dommerord og nerver over at være nået til semifinalen. Oven i det kommer den gæve fighter muligvis til at danse med Marianne Eihilt, der for en enkelt aften er tilbage i showet med to andre tidligere deltagere, danserne Malene Østergaard og René Christensen.

Allan Simonsen: - Jeg tænker meget. Holder af at sidde i timevis med mine egne tanker... (Foto: Per Folkver/Polfoto) Kendte Jeg er den ensomme ulv

Ifølge TV2.dk introducerer 'Vild med dans' på fredag en såkaldt triodans, hvor de tre semifinalepar danser sammen med hver deres gæstedanser. Og det bliver altså Eihilt, Østergaard og Christensen, der er de udvalgte.

Marianne Eihilt er også 'Vild med dans'-kommentator for B.T., og hun har fra begyndelsen været særdeles hård mod Allan Simonsen.

 

Se også: Allan: Nu som lagkage

- Det er lidt ærgerligt for programmet, og man hører, at der mange, som ikke gider at se det mere på grund af det, har hun sagt om Allans deltagelse.

Den blonde danser fra Aarhus har åbent erklæret, at hun ikke forstår, at nogen vil stemme på Allan.

- Det er sympati, der giver ham stemmer fra danskerne, har hun sagt i B.T.

- Der er ingen tvivl om, at han vinder. Men det er synd for programmet, som fortjener at blive behandlet med en vis seriøsitet, har hun også udtalt til avisen.

TV2's underholdningschef Gitte Madsen ser ingen problemer i, at Marianne Eihilt er med. Hun peger på, at deltagerne har det helt fint med det.

- Programmet bliver tilrettelagt i samarbejde med deltagerne, siger Gitte Madsen, som ikke vil røbe, hvem der går på gulvet med hvem på fredag.

Udover Allan Simonsen og hans dansepartner Sofie Kruuse er komikeren Uffe Holm og Karina Frimodt samt bordtennispigen Mie Skov og hendes danser Mads Vad tilabge i semifinalen.

TV 2s underholdningschef Gitte Madsen ved, hvor hun vil have, at skabet skal stå. (Foto: All Over) Danske kendte Gitte Madsen: Dominerende danseboss



Se også: TV: Legenderne bakker op om Allan

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere