Allan hyldes som filmstjerne

'Vild med dans'-heltens dansehistorie er blevet klippet smukt sammen

En gang stjerne - altid stjerne. (Foto: Mogens Flindt)
En gang stjerne - altid stjerne. (Foto: Mogens Flindt)

Han har fået sin egen alarm. Han er blevet til app. Han har fået både en fan- og en hadeside på Facebook og nu tager Allan Simonsen - med god hjælp fra en af sine mange fans - en hul på en karriere som filmstjerne.

Se også: Hjælp Simonsen: Få en Allan-Alarm

Det er 22-årige Peder Lyngsøe Nielsen, der har været i gang med at klippe Allan Simonsens dansehistorie fra de seneste 10 uger sammen til en trailer, der er en amerikansk storfilm værdig.

- De bad ham danse......for derefter at nedgøre ham.....men de skulle snart fortryde, er mantraet i den elegante trailer, der udråber 60-årige Simonsen til helt og legende.

Se traileren herover.

SKYTTEN - Det var en stand-in, der blev skudt i 'Skytten'. Filmen blev optaget en dag, hvor vi spillede landskamp, og så byggede de det andet ind efterfølgende. (Foto: Nordisk Film) Plus Allan: Mit liv i billeder

Filmen er blevet lavet som et sjovt indslag i den efterhånden ret barske Allan-krig, der raser i Danmark, fortæller ophavsmanden.

- Det er mit bidrag til Allan-feberen. Min måde at bakke ham op på på en sjov måde, siger Peder Lyngsøe Nielsen til Ekstra Bladet.

Allan Simonsen er sammen med Sofie Kruuse et af de tre par, der på fredag er klar til 'Vild med dans'semifinalen.

<iframe src="http://php.ekstrabladet.dk/redaktionelt/features/20131031-allanalarm/" height="400" width="100%" id="allan" frameborder="0" scrolling="no" style="border: 0;"></iframe>


0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere