TV: Bendixen til fals for Allan

Den dobbeltbebrillede dommer fik publikum til at klappe af fodboldikonet

Allan Simonsen er klar til semifinalen i 'Vild med dans'. (Foto: Mogens Flindt)
Allan Simonsen er klar til semifinalen i 'Vild med dans'. (Foto: Mogens Flindt)


Se også: Er du Danmarks største Allan-fan?

ARTIKLEN OPDATERES

Allan Simonsen fik både verbale roser og 21 point af dommerne i kvartfinalen i 'Vild med dans'.

Den lille spinkle fodboldhelt fik endda Britt Bendixen til at bede publikum om at klappe af ham. Fordi han klarede al den opmærksomhed med mandsmod og løftet pande.

Derfor var det oplagt at spørge Bendixen, om også hun er blevet ramt af Allan-feberen.

- Nej, det tror jeg altså ikke, at jeg er, siger hun til Ekstra Bladet.

At Allan er en lidt af en charmetrold, kan hun godt se. Men danse, det kan han ikke, mener hun.

Otte trin i takt
Quicksteppen var dårlig, men der havde han minsandten en løbetur, der er svær at lave, hvor han havde otte trin i takt til musikken. Og det kan jo imponere en, når de nu har været så ualmindeligt dårlige de andre uger, siger hun.

- Og så hans argentinske tango. Der var jeg lidt til fals, for der lignede han pludselig de andre ældre mænd, man ser på barerne og pladserne. Det var egentlig ok.

- Blev du et øjeblik ramt?

- Nej, jeg havde bare ikke set det komme, men bliver jo glad for lidt, ik, siger Britt Bendixen, der understreger, at det er set med dansebriller.

- Men han har jo en kæmpe fanskare i nakken og det må være skønt, skønt, skønt, smiler hun













0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere