TV 2: Allan tæt på finalen

Allan Simonsen er ude af 'Vild med dans', men ifølge TV2-chef var det tæt løb

Allan Simonsen var ikke så langt fra en finaleplads, afslører TV 2's underholdningschef. (Foto: Mogens Flindt)
Allan Simonsen var ikke så langt fra en finaleplads, afslører TV 2's underholdningschef. (Foto: Mogens Flindt)


Se også: TV: Tak for dansen, Allan

Hvordan sms-stemmerne fordeler sig i 'Vild med dans' er en velbevaret hemmelighed, som TV2 år efter år har formået at holde skjult for offentligheden.

Sådan bliver det efter al sandsynlighed også i år, hvor der har været stor fokus på sms-stemmerne, der gang på gang har sendt den teknisk dårligste danser videre.

Tæt løb
Men TV 2's underholdningschef, Gitte Madsen, løfter alligevel lidt af sløret for, hvordan danskerne stemte, da fodboldhelten Allan Simonsen fredag aften røg ud af programmet lige før finalen, der skal danses mellem komikeren Uffe Holm og bordtennisspilleren Mie Skov.

Se også: TV: TV 2-Chef vil ikke vise Allans sms'er

- Jeg synes, vi har haft en fantastisk sæson, og det var en spændende semifinale med et overraskende resultat, siger hun til Newspaq og uddyber:

- Jeg har jo ikke lyst til at komme for meget ind på, hvordan sms-afstemningen hænger sammen rent stemmefordelings-mæssigt. Men jeg kan sige, at det var en rigtig tæt semifinale, og det var spændende.

Stærkt format
At det er de to nydansere, der har ligget i top hos dommerne point-mæssigt, der går videre, er hun glad for.

- Det viser et meget stærkt format, for det er jo også sådan, det plejer at være. At det er dem, som vores dommere har vurderet er de danseteknisk stærkeste, det giver jo bare en rigtig spændende finale, siger hun.

Se også: Allan fik det røde kort: Ude af Vild med dans

TV 2 har allerede afsløret, at 'Vild med dans' vender tilbage næste år.

- Vi har vist, at det er et stærkt format, der kan vække debat og følelser, og det er den væsentligste grund til, at vi skal lave en sæson mere, siger Gitte Madsen.

Finalen i 'Vild med dans' bliver sendt på fredag klokken 20.00.

1 af 2 Foto: Mogens Flindt
2 af 2 Allan Simonsen var ikke så langt fra en finaleplads, afslører TV 2's underholdningschef. (Foto: Mogens Flindt)
0 kommentarer
Vis kommentarer