TV: TV 2-Chef vil ikke vise Allans sms'er

- Hvorfor skulle vi det, siger underholdningschef Gitte Madsen

Allan Simonsen røg overraskende ud af 'Vild med dans' i semifinalen. (Foto: Mogens Flindt)
Allan Simonsen røg overraskende ud af 'Vild med dans' i semifinalen. (Foto: Mogens Flindt)

Det kan da ikke passe! Hvordan kan det ske, at Allan er ude af 'Vild med dans'?

Indtil nu er den lille store dansker bogstaveligt talt gået gennem danse-showet på seernes og deres sms-stemmers nåde. Fredag aften sluttede festen for fodboldikonet, der var spået at gå hele vejen på grund af sin store fanskare.

Se også: Allan fik det røde kort: Ude af Vild med dans

Sådan blev det som bekendt ikke.

Vil se sms'er
Allan Simonsen havde dårligt nok set Mie & Mads samt Uffe & Karina bryde ud i jubledans, før de sociale medier kogte af mistro over fodboldlegendens danse-exit.

Nu må TV 2 lægge sms-stemmerne frem, lød og lyder kravet. Men det kommer ikke til at ske, garanterer TV 2s underholdningschef Gitte Madsen.

- Det kan jeg slet ikke se nogen grund til, siger underholdningschefen, der dog afslører, at der kom usædvanlig mange sms-stemmer under semifinalen.

- Det har været en af de vildeste aftner, fortæller Gitte Madsen om den storm af 'Vild med dans'-sms'er, der fredag tikkede i hos tv-stationen.

Hør Gitte Madsen forklare i tv-klippet herover, hvorfor hun ikke vil offentliggøre, hvor mange sms-stemmer de tre semifinalister fik.

Se også: Allans mor håber på finalen - måske

Hovedpersonen selv - Allan Simonsen - forholder sig som sædvanlig helt neutral.

- Jeg har ingen kommentar til det, siger han til Ekstra Bladet.

- Men der bliver jo færre og færre andre end os at stemme på, så det er klart de andre får flere stemmer end os, siger han diplomatisk.

Da Allan Simonsen spillede på det danske landshold, samlede han hele nationen. Sådan er det ikke nu, hvor han deltager i 'Vild med dans'. (Foto: Mogens Flindt) TV Allan splitter nationen: - Det gør mig ked af det

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere