Rasende seere: Har Allan fået vores stemme

Ekstra Bladet har fået usædvanligt mange henvendelser fra 'Vild med dans'-seere, der ikke har fået registreret deres sms-stemme

Hvor er Allans stemmer blevet af. (Foto: Mogens Flindt)
Hvor er Allans stemmer blevet af. (Foto: Mogens Flindt)


Se også: TV: Tak for dansen, Allan

Det var ikke bare en overraskelse, at Allan Simonsen og Sofie Kruuse fredag aften røg ud af 'Vild med dans'. Det var et direkte chok-exit.

Allerede fredag aften blev der sået tvivl om, hvorvidt afstemningen var gået helt fair til. Eller om TV 2 bevidst havde sendt sæsonens mest populære danser ud af konkurrencen lige før semifinalen.

Se også: TV: TV 2-Chef vil ikke vise Allans sms'er

Her lørdag morgen tager debatten til både på de sociale medier og på TV 2's egen hjemmeside. Og her på Ekstra Bladet har vi modtaget helt udsædvanligt mange mails og telefonopkald fra folk, der ikke har fået deres Allan-stemme registreret, mens 'Vild med dans' løb over skærmen.

'Min familie (fem personer) og jeg har alle stemt på Allan Simonsen i semifinalen fredag d. 22.11.13 - fem gange hver. I skrivende stund har vi kun modtaget een bekræftelse(!) om, at der er stemt - vi undrer os over hvorfor der ikke kommer flere tilbagemeldinger - er vores sms-stemmer blevet væk eller bare fravalg???,' spørger Christina Møller i en mail til Ekstra Bladet.

Kunne stemme på Uffe
Og hun er langt fra den eneste.

'Jeg forstår ikke jeg får en SMS om at min SMS er registreret i tide,men først her til morgen, mens min kæreste stemte på Uffe og fik bekræftigelse få sekunder efter hun stemte igår... ', skriver Kenneth Malik.

Også Jørgen Andersen oplevede i aftes bøvl med sine sms'er.

' Gad vide hvorfor tv2 først modtog min stemme på allan kl.23.30. Jeg stemte flere gange på allan men kun en blev modtaget af tv2. Har de blokeret afstemningen. Og er der fup med i spillet, ' skriver han.

Andre af Ekstra Bladets læsere har taget screendumps for at bevise, at deres sms'er ikke er gået igennem, mens de stadig havde en værdi for Allan Simonsen og Sofie Kruuse.

 

En af de læsere, der har ringet ind til Ekstra Bladet er Per. Han har de seneste uger støttet Allan Simonsen med flere sms'er. Og sådan var det også i går.

- Men jeg har først i dag fået en sms tilbage om, at min stemme er registreret. Det giver jo ingen mening. Det lugter altså langt væk af, at det er TV 2, der har lavet noget fikumdik med det her, siger ham.

Som altid nægter TV 2 at offentliggøre, hvor mange stemmer, de tilbageværende par har fået.

Har du heller ikke modtaget en tilbagemelding om, at din sms-stemme er registreret, så skriv til Ekstra Bladet på 1224@eb.dk eller send en sms eller mms til 1224.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere