Klar til ny sæson af 'Broen'

Produktionsselskabet venter bare på et 'gå i gang'-signal fra DR

Kim Bodnia og Sofia Helin er de gennemgående figurer i 'Broen'. (Foto: DR)
Kim Bodnia og Sofia Helin er de gennemgående figurer i 'Broen'. (Foto: DR)

Da Kim Bodnia som Martin i 'Broen II' til sidst i det sidste afsnit i søndag aften blev smidt fængsel, og den egentlige skurk i dramaet slet ikke blev afsløret, må det siges at ligge i luften, at der er lagt op til en tredje sæson i serien på hver 10 afsnit.

Det gør der også, afslører Bo Ehrhardt fra Nimbus Film, der producerer 'Broen' sammen med det svenske Filmlance.

- Vi venter bare på et 'gå i gang'-signal fra Danmarks Radio, siger han.

Se også: Borgen-stjerne hitter i England



Se også: 'Broen 2': Stemningsfuld spænding

- Vi er i fuld gang i gruppen bagved. Sæson 3 er på tegnebrædtet, og vi har en storyline, som vi er meget glade for.

- Vi begynder at skrive manuskripter nu. Det bliver tilføjet et par nye ansigter i handlingen, men ellers er det det samme team, som har været med og omkring de foreløbige to sæsoner.

'Broen' er blevet en stor succes for Danmarks Radio med omkring en million seere hver søndag. Serien er solgt til flere end 130 lande.

Hvad synes du om anden sæson af Broen - hvem tror du er den mystiske bagmand? Brug kommentarfeltet herunder.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere