Stærke Backer røg ud af Robinson

Den 25-årige stærke Michael Backer blev fældet af de kloge piger i Robinson Ekspeditionen - han føler sig svigtet af Tamarro

Store stærke Backer blev stemt ud af de kloge piger.(Foto: Anthon Unger)
Store stærke Backer blev stemt ud af de kloge piger.(Foto: Anthon Unger)

Han er 25 år gammel, stærk som en bjørn, klog som en ugle og en vaskeægte Robinson-overlever, hvis han selv skal sige det. Men faktum er faktisk, at store stærke Backer blev fældet af tre kloge kvinder, der med lidt list og snilde fik sparket ham godt og grundigt ud af Robinson Ekspeditionen. Michael Backer er selvfølgelig skuffet, men han fortryder intet.

Du har jo flere gange talt om dig selv som en af de stærkeste i programmet både mentalt og fysisk. Hvorfor røg du egentlig ud af Robinson?

- Jeg røg ud, fordi jeg var deres største trussel. Og sådan har det været hele vejen igennem. Og det er jo ikke min spillestil. Jeg ville personligt hellere stå med en stærk i finalen end med en svag. Men det er vel naturligt hos mennesker at få fjernet deres største trusler. Men jeg havde forventet lidt mere af Tamarro.

Se også: Så er der serveret i Robinson: Se det klamme ædegilde

 

Se også: Så kører tude-toget: Så meget græder de i Robinson

Snydt godt og grundigt af pigerne
Du har haft en alliance med Mikkel og Marttin. Mikkel røg ud sidste gang, og nu er du røget ud. Det virker, som om det var en meget svag alliance?

- Den var ikke så stærk. Den var mere svag end, vi selv troede. Marttin og jeg sad jo også og snakkede om, at det næsten var for nemt. Det var som om man kunne mærke en stilhed før stormen.

Tamarro og de andre piger fik hældt dig ud. Har dig og Mikkel og Marttin haft svært ved at tælle, hvor mange piger, der var på øen?

- Overhovedet ikke. Det handler mere om, at jeg regnede 100 procent med Tamarro, fordi jeg selv føler, at jeg reddede hendes røv ved hele to ø-råd. Hun ville være røget, hvis jeg ikke havde haft indvendinger overfor de andre. Derfor regnede jeg med, at hun i det mindste ville sørge for, at jeg fik en duel. Men som Tamarro selv siger. Hun har et standpunkt, ind til hun tager et nyt standpunkt.

Se også: Robinson-Mikkel: Jeg var dum og naiv

Fik ondt i maven af grådighed
Du blev inviteret til kagebord af Marttin, der vandt en konkurrence. Tror du det var et klogt træk af Marttin at invitere dig?

- I bagklogskabens lys havde det smarteste nok været at tage Patrick med. Han var nemlig stadig lidt vakkelvorn med henblik på sin beslutning og havde haft et tidligere samarbejde med Marttin, og hvis Marttin havde inviteret Patrick på kagebord i stedet for mig, ville Patrick måske have vendt tilbage til samarbejdet med Marttin.

- Men Marttin og jeg havde en følelse af ’fuck det hele’ fordi Mikkel blev stemt ud sidste gang. Så vi gik ind til ’den sidste nadver’ for mit vedkommende.

Hvordan var det i øvrigt at smæske dig i det flotte kagebord?

- Det var helt fantastisk. I hovedet var det smukt og dejligt og utroligt velsmagende. Men bagefter fik jeg sindssygt ondt i maven, fordi jeg havde spist for mange kager. Vi blev lidt for grådige, fordi vi fik muligheden for at være det.

Kan man generelt om din Robinson-udstemning sige, at det er de kloge, der har snydt de mindre kloge?

- Det vil jeg sgu ikke sige. Indtil det ø-råd, hvor jeg blev stemt ud, føler jeg ikke, at der er særlig mange, der har spillet spillet ud over Marttin og jeg. Men lige pludselig beslutter folk sig for at spille – og måske på det rigtige tidspunkt.

Robinson var utrolig hårdt
TV3 har jo snakket meget om, at Robinson i år ville blive lige så hårdt som i nogle af de første år. Var det egentlig så hårdt, som de sagde?

- Det var lige præcist så hårdt, som de sagde. Og måske mere til. Jeg vil gerne have haft, at det var hårdere. Det kunne jeg godt have tålt. Og dermed ikke sagt, at det ikke var hårdt nok. Det var hårdt og sejt. Vi var meget pressede på sult og savn. Og selvom vi kun var af sted i en måned, føltes det som om vi havde været på en anden planet i år. Det er helt ubeskriveligt.

Er der noget du fortryder ved dit ophold på Robinson?

Nej, intet. Jeg gjorde mit bedste. Jeg har haft en hård ekspedition og har været en del udsat, men det er jeg sgu kun glad for, fordi jeg har været mig selv hele vejen igennem. Jeg har været utrolig glad for min deltagelse i Robinson Ekspeditionen.

1 af 3 Marttin stabler her klodser. Mens han alliance med Backer blev knust at de kloge piger.(foto: TV3)
2 af 3 En scene fra en af aftenens konkurrencer i Robinson Ekspeditionen.(Foto: TV3)
3 af 3 Store stærke Backer blev stemt ud af de kloge piger.(Foto: Anthon Unger)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere