Broen: Så mange så afslutningen

DRs stor-roste dramaserie sluttede med flotte seertal. Men kommer der en 3'er?

Knap 1,1 millioner danskere så med, da sidste afsnit af 'Broen II' i går blev vist på DR. (Foto: DR/Carolina Romare)
Knap 1,1 millioner danskere så med, da sidste afsnit af 'Broen II' i går blev vist på DR. (Foto: DR/Carolina Romare)

Danskerne sad i den grad klinet til skærmen, da Saga, Martin og de andre i går aftes rullede over skærmen i det sidste afsnit af 'Broen' i denne omgang.

Ifølge de spritnye ugetal fra TNS Gallup TV-Meter så i alt 1.088.000 med, da Martin Rohde alias Kim Bodnia helt overraskende røg i spjældet, og den grumme hovedskurk i dramaet slet ikke blev afsløret.

Se også: Klar til ny sæson af 'Broen'

Dermed er 'Broen II' DR's mest sete program indenfor de sidste syv dage.

Med de mange løse ender i søndagens højdramatiske afslutning venter seerne nu spændte på, om der kommer en tredje sæson. Men et svar på det spørgsmål får de ikke lige med det samme.

Se også: Martin og Saga på amerikansk tv

Godt nok nok har Nimbus Film, der producerer 'Broen' sammen med det svenske Filmlance, allerede den nye sæson på tegnebrædtet. Men DR har endnu ikke sagt 'go', meddeler DR-dramachef Piv Bernth i en mail til Ekstra Bladet:

- Der bliver arbejdet på det, og forfatterne udvikler, men den endelige beslutning træffes først i det nye år, lyder hendes udmelding.

Så alt kan ske for Saga og Martin.

Se også: Formand for autister: Saga er fantastisk

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere