Broen-bommert: Er han morderen?

Blev Gertruds morder afsløret i rulleteksten?

Er han den hemmelige skygge i 'Broen II'? (Foto: Nadia von Schädtler)
Er han den hemmelige skygge i 'Broen II'? (Foto: Nadia von Schädtler)

'Broen II' er blevet en kæmpe succes i hele Skandinavien, og i går rullede sidste afsnit af sæson to hen over de norske tv-skærme. Men de norske seere sad også tilbage med uforløst spænding, da det gik op for dem, at den egentlige bagmand ikke var Gertrud, og at hjernen bag det hele ikke blev afsløret.

I sæsonafslutningen ser man kun en dansktalende mørk skygge, der overraskende dræber Gertrud. Hvem der er bag skyggen, fik seerne ikke at vide, og de løse ender har irriteret mange på de sociale medier.

Se også: 'Broen II' holdt hele vejen

Men nu kan det norske filmnetsted ' Filtermagasin' måske løfte sløret for, hvem der er den hemmelige skygge. Ifølge 'Filtermagasin' kan serien utilsigtet være kommet til at afsløre morderen - i rulleteksten.

Dansk mand
Ifølge 'Filtermagasin' var skuespilleren Brian Hjulmann kreditert på følgende måde i rulleteksten: 'Dansk mand' - Brian Hjulmann.

Seriens skaber Hans Rosenfeldt bekræfter over for den svenske tv-station, SVT, at drabsmanden først dukker op for første gang i den sidste episode. Og da danske Brian Hjulmann ikke ses noget andet sted i episoden, er magasinet kommet frem til, så ræsonnementet er, at han meget muligt kan være den ukendte morder.

- Det må jeg ikke udtale mig om, siger Brian Hjulmann til Ekstra Bladet, da han forelægges 'Filtermagasinets' teori.

- Men kan du bekræfte, at du ikke optræder noget andet sted i episoden?

- Jeg har ingen kommentarer til det, siger Brian Hjulmann venligt.

 

Se også: Afsløring: Sådan bliver sæson 3 af 'Broen'

I et interview med den svenske avis Expressen siger Rosenfeldt, at det ikke er sikkert, at det nogensinde vil blive afsløret, hvem der skød Gertrud, hvis der kommer en potentiel sæson 3.

Alt er muligt
- Vi må se. Vi har talt om det og skrevet dem ind i dele af historien, men det afhænger af, hvordan slutningen på sæson to bliver taget imod, og om publikum føler, de vil vide mere om den, som skød Gertrud. Foreløbig holder vi alle muligheder åbne, siger Rosenfeldt til Expressen.

Hans Rosenfelt vil dog gerne løfte en del af sløret for selve handlingen, såfremt der kommer en tredje omgang:

- Både Saga og Martin skal selvfølgelig være med igen, og det samme gælder Martins kone Mette. Og når man har set sidste episode af sæson to fremgår det selvfølgelig, hvorfor nogle af karaktererne ikke fortsætter i sæson tre, siger Hans Rosenfeldt til Verdens Gang.

Se også: Broen: Så mange så afslutningen

1 af 2 Sofia Helin og Kim Bodnia er det skæve makkerpar i 'Broen', der er solgt til visning i 135 lande. (Foto: Carolina Romare/DR)
2 af 2 Er han den hemmelige skygge i 'Broen II'? (Foto: Nadia von Schädtler)
0 kommentarer
Vis kommentarer