Grådkvalt Sarah: Gid det varede ti uger til

’Vild med dans’-værten Sarah Grünewald havde det svært med at gå hjem fra arbejde fredag aften

Sarah Grünewald håber, at hun står i spidsen for 'Vild med dans' næsten år. (Foto: Mogens Flindt)
Sarah Grünewald håber, at hun står i spidsen for 'Vild med dans' næsten år. (Foto: Mogens Flindt)

Efter 12 hæsblæsende fredage sluttede ’Vild med dans’ i aftes med Mie Skov og Mads Vad som vindere.

Se også: TV: Bordtennis-baben vinder Vild med dans

For den debuterende vært på efterårets mest sete underholdningsprogram var det hårdt at skulle sige farvel til dansere, dommere og over en million seere.

Sarah Grünewald var så berørt, da finalen sluttede, at hendes øjne løb over, mens Mie og Mads dansede jublende rundt på dansegulvet.

Se også: TV: Stolt Mads Vad er lidt historisk

- Jeg ved slet ikke om jeg kan snakke lige nu…Jeg har været med på sådan en fantastisk rejse og nu er det slut. Gid det varede ti uger til, fik hun fremstammet.

Rørt til tårer
- Jeg har været den nye pige i klassen og er blevet taget så godt imod. Det har været så fantastisk og jeg har lært nogle fantastiske mennesker at kende. Så jeg er bare så rørt nu, sagde Sarah Grünewald, der har været dybt imponerede over hendes kollegaer på ’Vild med dans’.

- Alle på holdet er så dygtige, og jeg tænder lidt på folk, der kan deres kram. Det kan de altså i den store ’Vild med dans’-maskine, der kører hver fredag. Jeg har lært så meget om at lave tv. Det har været en kæmpegave, sagde tv-værten, der under finalen tiltuskede sig noget af et personalegode – en krammer med Thomas Helmig, der spillede live i studiet.

Lækre Helmig
- Den slags kommer du vel også til at savne?

Ja! Han er virkelig en lækker mand. Jeg tror, at det er noget, der er kommet med alderen. Nu kan jeg godt se, hvad min mor mener. Han er virkelig charmerende. Så det var en fornøjelse, grinede

hun.

 

På fredag skal Sarah Grünewald for første gang i 12 uger ikke lave ’Vild med dans’. Kede sig kommer hun heldigvis ikke til.

- Jeg rejser otte uger til ferie Thailand, Sri Lanka og Maldiverne. Så jeg er en heldig dame!

Om hun også er så heldig, at det er hende, der igen til næste år skal guide seerne gennem ’Vild med dans’, håber hun meget på.

- Og jeg tror det også, sagde Sarah Grünewald.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere