Patrick: Jeg gik ned med stress og depression

Robinson-deltageren brugte opholdet på den øde ø til at bevise overfor sig selv, at han er ovenpå igen

Patrick er kommet ovenpå efter at han gik ned med depression og stress. (Foto: TV3/Lotta Lemche).
Patrick er kommet ovenpå efter at han gik ned med depression og stress. (Foto: TV3/Lotta Lemche).

Aftenens ø-råd blev endestationen for en af årets mest markante deltagere, Patrick, der tabte samtlige af afsnittets konkurrencer og derefter endte som taber i dysten mod Due:

- Det var pivringe. Jeg var generelt ekstremt dårlig i de stationære konkurrencer, hvor jeg faldt igennem med et brag. Det var fair nok, at jeg røg ud, konstaterer en afklaret Patrick, der havde sine op- og nedture på øen:

- Ja, jeg fik vist skilt mig noget ud. Jeg tror det er fordi, at jeg er en helt almindelig dansker og reagerer som de fleste andre ville på de ekstreme situationer vi blev udsat for. Jeg havde nogle fede opture, og vandt også nogle konkurrencer, og så fik jeg godt nok også nogle tæsk. Da jeg røg ud havde jeg dog en god fornemmelse. Jeg følte, at jeg kunne være mig selv bekendt. Jeg er TV3, og produktionselskabet Strix, dybt taknemmelig for, at de gav mig chancen, forklarer 28-årige Patrick, der brugte 'Robinson Ekspeditionen' som en slags terapi.

Se også: Frem med lommetørklædet: Stærk scene i Robinson

- For halvandet år siden gik jeg ned med stress og fik efterfølgende en depression. Det var den vildeste nedtur, men jeg blev rask og nogle måneder senere søgte jeg ind til 'Robinson'. Ekspeditionen skulle være et vendepunkt i mit liv - et bevis på, at jeg var komme ovenpå igen og var 100 procent mig selv. Jeg syntes jeg fik bevist, at jeg var kommet styrket tilbage fra min sygdom, vurderer realitydeltageren, der undervejs i optagelserne havde en del verbale sammenstød med øens mest prominente deltager, Dovne Robert:

Aftenens øråd blev endestationen for Patrick (yderst til venstre i første række). (Foto: TV3/Lotta Lemche).
Aftenens øråd blev endestationen for Patrick (yderst til venstre i første række). (Foto: TV3/Lotta Lemche).

- Vi stødte sammen, fordi vi begge to har en meget fast overbevísning om, hvordan tingene skal være. Men i dag er vi såmænd blev super gode venner. Vi ses privat og Robert var med til min fødselsdags fest i weekenden, fortæller Patrick, der dog ikke er blevet gode venner med alle, han ragede uklar med i Malaysia:

- Lone og Behrad er ikke så vilde med mig. Selv om de ikke bryder sig særlig meget om mig, så syntes jeg stadig, at de er to fantastiske personer. Vi er gået lidt skævt af hinanden og det er hvad der kan ske.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere