Uffe Holm: Jeg vil ikke danse i storcentre

Komikeren vil ikke vride de sidste penge ud af 'Vild med dans'

Uffe Holm er færdig på dansegulvet. Nu vil han tilbage og være komiker. (Foto: Mogens Flindt)
Uffe Holm er færdig på dansegulvet. Nu vil han tilbage og være komiker. (Foto: Mogens Flindt)


Se også: TV: Bordtennis-baben vinder Vild med dans

Det var en helt afklaret Uffe Holm, der tabte 'Vild med dans'-finalen til bordtennis-baben, Mie Skov, fredag aften.

- Jeg er egentlig ikke så skuffet. Jeg gik ikke med i 'Vild med dans' for at vinde. Jeg gjorde det for at prøve en masse nye ting, lød ordene, lige efter kameraerne var slukket i TV 2's tv-studie på Amager.

De to par var lige på point efter de tre danse, men seerne så altså helst, at bordtennisspilleren løb med trofæet.

- Jeg ville gerne have vundet, men vi gjorde, hvad vi kunne, sagde komikeren, der nu vender tilbage til stand up. Modsat mange af de andre par, der skal optræde i blandt andet City 2 i morgen, så er han fast besluttet på, at lægge dansekarrieren på hylden.

- Jeg har sagt nej til at danse i storcentre. Jeg har stået i storcentre i starten af min stand up-karriere, og jeg lavede ikke 'Vild med dans' for at tjene 25.000 på at danse i et storcenter, lød det bestemt fra Uffe Holm.

Se også: Allan tilbage på dansegulvet

Undervejs i programmet viste han glimt af sit komiske talent, og i finalen havde han også overskud til at joke med, at han var den eneste deltager nogensinde i underholdningsshowet, der ikke havde tabt sig i løbet af de 12 uger.

- Det er klart, når man danser 12 timer om dagen, så skal der en masse franske hot dogs og colaer til at holde humøret oppe, sagde han med et glimt i øjet.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere