Robinson-Jeppe tog røven på pigerne

Den udstemte realitydeltager Helle tager hatten af for sin banemand

Aftenens afsnit bød på et farvel til Helle, der nåede 33 dages ophold på Robinson-øen. (Foto: TV3/Lotta Lemche).
Aftenens afsnit bød på et farvel til Helle, der nåede 33 dages ophold på Robinson-øen. (Foto: TV3/Lotta Lemche).

Han emmer af halvfjerdserpædagogik, 'Make love, not war'-filosofi og har fra start taget afstand fra det 'ækle' taktiske spil i 'Robinson Ekspeditionen'.

Alligevel trådte realityshowets bløde mand, skolelæreren Jeppe, i karakter i aftenens afsnit og tog røven på øens dominerende hunulve, der måtte tage afsked med den 45-årige fitnessinstruktør og teamleader, Helle:

- Den havde vi ikke set komme. Vi stolede 200 procent på Jeppe og troede, at vi vidste, hvor vi havde ham. Det, at han lige pludselig kom ind i spillet, overraskede mig rigtig meget. Kort sagt, så undervurderede vi ham. Jeppe var den dygtigste taktiker af os allesammen, vurderer Helle, der ikke bærer nag til sin banemand:

Se også: Norsk Robinson-babe smider klunset

- Jeppe skulle redde sin røv og var nødt til at agere, som han gjorde. Jeg havde selv gjort nøjagtig det samme som ham, konstaterer den udstemte deltager, der gik benhårdt efter at vinde årets Robinson:

- Jeg lagde fra start bånd på mig selv, så jeg ikke fremstod dominerende og som en trussel for de andre. Det lykkedes måske ikke helt, men jeg er glad for at have nået 33 ud af 36 dage. Det var dog skuffende, at jeg ikke nåede helt i mål, og jeg stod bestemt ikke med armene i vejret, da jeg røg ud. Når det er sagt, så har det været mit livs fedeste oplevelse. Jeg kommer aldrig til at opleve noget, der bare kommer i nærheden af 'Robinson', konstaterer Helle, som ikke for alvor fik prøvet sine grænser af under årets ekspedition:

Se også: Patrick: Jeg gik ned med stress og depression

- TV3 nåede ikke i nærheden af mine grænser. Jeg troede faktisk, at det ville blive hårdere. Selv om vi ikke fik megen mad, så kunne de måske godt have sultet os lidt mere - bare for lige at presse citronen lidt. Eller man kunne have lagt en uge mere på opholdet. Vi kunne i hvert fald godt have klaret noget mere, lyder meldingen fra fitnessinstruktøren.

0 kommentarer
Vis kommentarer