Dansk James Bond-skurk vil ikke være kendt

Jesper Christensen er for genert til at blive genkendt hos grønthandleren

-Hvis man er med i en tv-serie, bliver man genkendt hos grønthandleren, siger Jesper Christensen. Foto: Jonas Olufson
-Hvis man er med i en tv-serie, bliver man genkendt hos grønthandleren, siger Jesper Christensen. Foto: Jonas Olufson

Når første afsnit af DR-serien 'Arvingerne' ruller over skærmen nytårsdag kl. 20, vil danskerne for første gang møde Jesper Christensen i en tv-serie.

Det har den erfarne og internationalt anerkendte skuespiller ellers sagt nej tak til igennem alle årene, fordi han ikke vil være for kendt.

Se også: Ny tv-serie på DR tegner fantastisk

- Man bliver sgu' så eksponeret, når man er med i en tv-serie. Og når man er så synlig, bliver man genkendt nede hos grønthandlere. Det er jeg altså for genert til, siger Jesper Christensen til Ekstra Bladet.

Man skulle ellers mene, at det er så som så med det 'ukendte', når man først har været skurk i et par James Bond-film og desuden medvirket i adskillige udenlandske film med store instruktører. Men for Jesper Christensen er der stor forskel på hjemme og ude.

Se også: 'Arvingerne' har DR1-premiere 1. januar

- Jeg kan godt lide at arbejde i udlandet, og hvis de spørger igen, om Mr. White vil være med i en James Bond-film, siger jeg da sikkert også 'ja' til det. Det er så dejligt trygt at spille med i James Bond-film, for der er så mange traditioner og så mange ting, der er givet på forhånd og ikke kan fraviges med mindre, man vil have alle publikummerne på nakken, griner han.

0 kommentarer
Vis kommentarer